Lyt til artiklen:

Tilskud til miljø- og klimavenligt græs sendt i høring

00:00
Hastighed: ???x
01:31

Et udkast til bekendtgørelsen om tilskud til miljø- og klimavenligt græs kan nu læses på høringsportalen.

Landbrugsstyrelsen forventer, at bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2023.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ordningen tilskud til miljø- og klimavenligt græs er en del af den danske implementering af den kommende EU-landbrugsreform, som varer fra 2023 til 2027.

I perioden bliver en større del af landbrugsstøtten øremærket til grønne bioordninger, som er étårige arealordninger. Miljø- og klimavenligt græs er en sådan bioordning.

Man kan få tilskuddet ved at forlænge omdriftstiden på visse græsarealer, hvilket har en positiv effekt på miljø og klima. Der vil være en mindre kvælstofudvaskning fra græsarealet, end hvis arealet lå med andre afgrøder.

- Vi stiller krav om, at visse græsarealer, der har ligget med græs uden pløjning i minimum to sammenhængende år umiddelbart forud for støtteåret, skal ligge med græs uden pløjning i ét år mere. Vi medregner forårspløjning med efterfølgende udlæg af græs i renbestand som første driftsår med græs, skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Hvis man ønsker at få tilskud til miljø- og klimavenligt græs, skal man hvert år indsende en ansøgning om tilskud i fællesskemaet, skriver Landbrugsstyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere om bekendtgørelsen på høringsportalen.