Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
L&F: Dækningskravet til efterafgrøderne skal væk
Landbrugsstyrelsen har meldt ud, at landmænd har mulighed for at påberåbe sig force majeure, hvis MFO-efterafgrøder eller frivillige målrettede efterafgrøder mislykkedes eller fremspiringen er væsentligt forsinket på grund af ekstraordinære vejrforhold. Nu kommer formanden for planteproduktionen i L&F med en reaktion.
- Det er fint, at Landbrugsstyrelsen vil tage de usædvanlige forhold omkring de seneste ugers tørke i betragtning, når de kigger på force majeure anmodninger fra landmændene, men det gælder jo ikke for alle slags efterafgrøder. Det er enormt trist, at der på ingen måde tages hensyn til den usædvanlige situation i den generelle kontrol af efterafgrøderne. Vi risikerer, at efterafgrøder, som er sået rettidigt, men som eksempelvis er spiret meget sent, vil blive underkendt i en kontrol. Det er på alle måder uholdbart. Dækningskravet til efterafgrøderne skal væk, det er vores opfordring til ministeren, siger formand for planteproduktion i L&F, Torben Hansen.
For at få anerkendt force majeure, skal forholdene være usædvanlige og uforudsigelige. Hvis de udsåede efterafgrøder er skyllet helt væk i et skybrud, eller fremspiringen mislykkedes på grund af vedvarende tørke, kan det i mange tilfælde betragtes som en uforudsigelig hændelse, skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.