Lyt til artiklen:

Seges efterlyser hjælp til at forbedre proteinprognose

00:00
Hastighed: ???x
02:18

Den rigtige kvælstofmængde har som bekendt stor betydning for, at maltbyg opnår det rette proteinindhold.

Dette kan ifølge Leif Knudsen fra Seges sikres ved at tildele den rigtige kvælstofmængde i forhold til udbyttet og den mængde kvælstof, som jorden stiller til rådighed. Men proteinprocenten vil også være påvirket af klimaet i vækstsæsonen og det faktiske udbytte, der opnås i marken. I 2022 er proteinprocenten i vårbyg meget lav. Det fremgår af figur 1, hvor proteinprocenten og udbyttet er vist for de sidste 10 års sortsforsøg i vårbyg.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce
rich-media-2
Figur 1. Udbytte og proteinindhold i sortsblanding af vårbyg 2013-2022.

- Selvom materialet er spinkelt med kun seks forsøg i 2022, stemmer det godt overens med, hvad vi hører fra landmænd og grovvaren, siger Leif Knudsen.

Han fortæller, at det kan være en stor hjælp at kunne forudsige proteinindholdet i den enkelte mark før høst, fordi det kan medvirke til, at man kan se fra hvilke marker, kornet kan blandes sammen, og fra hvilke kornet skal holdes særskilt, for at så stor en del af høsten opfylder kvalitetskravene.

Med svensk universitet

Seges har i 2022 på Landmand.dk vist en prognose for proteinindholdet i alle vårbygmarker på Fyn, Sjælland og Lolland-Falster. Denne prognose er udviklet i samarbejde med Sveriges Landbrugs Universitet, og bygger på proteinindhold målt i landsforsøg. I prognosen anvendes satellitdata fra perioden omkring blomstring til at forudsige proteinprocenten.

- På det foreliggende datagrundlag er prognosen relativ usikker, men det forventes, at den kan forbedres, hvis der kommer flere data til at videreudvikle modellen. Og her kan landmanden bidrage ved at taste de proteinprocenter ind, som der er målt i de enkelte marker. Efterfølgende kan Seges sammenholde det med prognosens forudsigelse, og bruge dataene til at forbedre modellen, siger Leif Knudsen.

Seges vil således gerne udnytte landmænds data til at forbedre proteinprognosen, og man kan bidrage ved at gå ind på Landmand.dk og finde prognosens forudsigelse af proteinprocenten i vårbyg i den aktuelle mark og efterfølgende indtaste den faktisk målte proteinprocent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed bliver det muligt at videreudvikle proteinprognosen.

rich-media-5
Proteinprognosen i vårbyg findes på landmand.dk for dig som har marker på Fyn, Sjælland og/eller Lolland-Falster. På markkortet ses en forudsigelse af proteinprocenten på alle vårbygmarker over 3 ha, som har haft et skyfrit satellitbillede i vækststadie 69.