Lyt til artiklen:

John Deere snupper sejren for august måned

00:00
Hastighed: ???x
02:24

106 stk traktorer har fået nummerplader på i august måned, hvilket er 19 procent færre end samme periode sidste år med 131 stk.

På førstepladsen for august måned ligger John Deere der har stået for 28 indregistreringer, med et solidt forspring ned til Case IH på andenpladsen, der indregistrerede 17 stk i august.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tredjepladsen snupper Valtra ved at sætte nummerplader på 14 traktorer, for næsen af New Holland der må tage til takke med en fjerdepladsen og 13 stk indregistreringer. Der er flere der viser gode takter ligesom Valtra har gjort i denne måned. Deutz-Fahr har igen en god måned, ved at overhale et par mærker indenom, og melder sig derfor for alvor ind i kampen blandt de andre mærker.

Kneben samlet sejr

Kigger man på samlet antal indregistreringer i 2022 beholder New Holland øverste podieplads, med en kneben sejr på én traktor ned til nummer to på listen. Det kan gå hen at blive en tæt og spændende kamp de sidste måneder af 2022.

213 indregistreringer kan New Holland bryste sig med, og en samlet markedsandel på godt 20 procent. Det er samtidig en forøgelse på godt 13 procent i forhold til samme periode sidste år.

Andenpladsen besidder John Deere med 212 indregistreringer, der også er en markedsandel på godt 20 procent, dog et fald på knap 15 procent i forhold til sidste år.

Case IH ligger på tredjepladsen med 160 stk, Fendt på fjerde med 124 stk, og Valtra tager femtepladsen med 103 stk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

År til dato er der sat nummerplader på 1.044 traktorer i 2022, hvilket er et lille fald på knap tre procent i forhold til samme periode i 2021.

Den helt store højdespringer på statistikken er Kubota, der har forøget sine indregistreringer med 233 procent i forhold til sidste, med ind til videre at have sat nummerplader på 10 traktorer.

Populær model kæmper

Sidste års mest populære model, Case IH Puma 240 CVX, kan fejre en lille sejr med at være den mest populære i august måned.

Samlet set må den dog nøjes med andenpladsen, da John Deere´s 6250R ligger solidt på førstepladsen med 50 stk, og Puma'ens 42 stk.