VKST gør status på høsten: Flot høst og rekordhøje priser

Høsten 2022 har været så god, at den skriver sig ind i historiebøgerne.

Det skriver VKST i en pressemeddelelse, hvori planteavlskonsulent Jakob F. Kjærsgaard gør status på høsten 2022.

- Vi fik en rigtig god høst. Tidlig og tør - og mange penge værd. Fine udbytter og god kvalitet af frø, korn og raps. Selvfølgelig med de variationer, der altid vil være, siger Jakob F. Kjærsgaard.

- Især vårbyggen overraskede mange steder positivt, og adskillige oplevede de højeste udbytter nogensinde. I enkelte tilfælde er der indvejet 10 ton/ha, hvilket man for blot nogle få år siden ville anse for uopnåeligt. Imponerede præstation af en afgrøde med en vækstsæson på kun fire måneder.

Høje priser

Udover de gode udbytter, peger konsulenten på de høje priser, som landmændene har kunne få for deres afgrøder, som endnu en positiv tendens.

- Det har været muligt at sælge 22-høsten i 1½ år, og i den periode har vi oplevet en særdeles kraftig stigning. Først forårsaget af en presset forsyningsbalance, som følge af dårlig hvede-, majs- og rapshøst flere steder i verden. Alene den situation bragte i januar priserne op i rekordhøje niveauer. Så kom krigen i Ukraine, Europas brødkurv, hvor millioner af ton hvede og majs blev indespærret, og de nye afgrøder passet dårligt eller slet ikke sået, siger Jakob F. Kjærsgaard.

- Priserne steg yderligere for at nå det hidtidige toppunkt i slutningen af maj. Fødevarekrise i de fattigste lande blev et ord, vi hørte igen og igen.

Det var meget store stigninger, der var tale om. I juni 2021 kunne hvede til høst 22 sælges til 125 kroner, maltbyg til 130 kroner og raps til 300 kroner Knapt et år efter, i maj 2022, var priserne steget til henholdsvis 275, 315 og 650 kroner.

Aktuelt er priserne faldet tilbage til niveauet før krigen, men er stadigvæk meget høje i et historisk perspektiv, og ifølge konsulenten må de forventes at blive langt ind i 2023, dog uden garanti for et gensyn med pristoppen fra maj-måned.

Salgsstrategi

Jakob F. Kjærsgaard fortæller, at mange delsælger deres høst af flere omgange, som en risikospredning mod prisudviklingens uforudsigelighed. Det kalder han for en fornuftig strategi, som dog samtidig betyder, at delsalget af 2022-høsten startede, længe før pristoppen blev nået. Specielt de voldsomme prisstigninger, der fulgte i kølvandet på krigen, var der naturligvis ingen, der havde en chance for at forudsige.

- Trods tidlige delsalg vil langt de fleste opnå en gennemsnitlig afregningspris, som sammenholdt med udbyttet giver en meget stor omsætning pr. hektar. Mange fik handlet gødning og låst dieselprisen, inden priserne eksploderede, men selv de, der ikke nåede at udvise rettidig omhu, kan se frem til meget høje dækningsbidrag, siger planteavlskonsulenten.

Foderpriser

Mens planteavlerne - og mælkeproducenterne - har gode tider, har situationen unægtelig været en helt anden for griseproducenterne. Tårnhøje foderpriser og en lav notering er ikke nogen rar kombination. Efter Jakob F. Kjærsgaards overbevisning vil foderpriserne forblive høje i 2023.

- Økonomien i griseproduktionen skal reddes af en stigende notering og ikke af faldende foderpriser - og heldigvis ser det ud til, at noteringen er på vej i den rigtige retning, konstaterer han.

Pas på forpagtningsafgiften

De høje afregningspriser og omkostninger gør det dyrt ikke at passe sine afgrøder optimalt, mener Jakob F. Kjærsgaard.

Tabt udbytte, fordi håndværk og rettidighed ikke er i orden, er blevet dobbelt så stor som for to år siden.

- Tabet ved unødige omkostninger til gødning og planteværn er blevet markant større. For at sige det lige ud, så er det blevet dyrt at være en dårlig landmand, siger han.

- Der er en risiko for, at de meget høje afgrødepriser kan få forpagtningsafgifter til at stige. Jeg kan kun advare mod at blive overstadig i den sammenhæng og opfordre til, at der i alle tilfælde laves variable afgifter. Og ikke en fast pris, hvor man er forblændet af det nuværende prisniveau og jubeloptimist med udbytteforventningerne.

- Pas på ikke at give for meget for at få lov til at drive mere jord. Man bliver kun rigere af en forpagtning, hvis man tjener penge på indsatsen. Og i alle tilfælde bør ingen drive mere jord, hvis ikke den nuværende drift er optimal.

Jakob F. Kjærsgaard råder i stedet afslutningsvis til, at det giver mere mening bringe dræningstilstanden i orden end på en dyr og risikobetonet forpagtning.