Abonnementsartikel

En litauisk landbrugsmedhjælper er død efter et voldeligt overfald på en gård ved Vrensted uden for Løkken i Nordjylland.

- I første omgang fik vi en forespørgsel på en ambulance til en, der var kommet en smule til skade omkring det ene øje. Men tilbagemeldingen fra ambulancen var, at det var langt alvorligere, og at man kører der fra med en ung mand, der har hjertestop, siger Frank Liltorp fra Nordjyllands Politi til P4 Nordjylland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den litauiske mand blev bragt til Hjørring Sygehus, hvor han ved fem-tiden i morges blev erklæret død. Dødsårsagen er formentlig stump vold:

- Det kan være ved spark, knytnæveslag eller slagvåben, siger Frank Liltorp.

Nordjyllands Politi har anholdt mellem tre og fem personer, der tilsyneladende alle er ansatte på gården. Motivet til overfaldet er endnu ukendt.