sonsoreret-indhold

Lyt til artiklen:

GRIMME Skandinavien: - Det handler om at være tæt på kunden

00:00
Hastighed: ???x
05:28

Abonnementsartikel

GRIMME Skandinavien har i dag succesfuldt fodfæste i de nordiske lande. Det skyldes ikke mindst en dedikeret indsats på kvalitet og nær kontakt til kunden.

I hovedkvarteret i Rødkærsbro, hvor alt fra kaffemaskinen til skraldespanden er i den velkendte, røde GRIMME-farve, viser Salgschef Heine Hylleberg stolt på et kort, hvordan GRIMME Skandinavien i dag hjælper kunder i hele norden.

- Vi er i dag lige præcis i de lande vi skal være i. Det gælder Danmark, Sverige, Norge og Finland, fortæller Heine Hylleberg.

GRIMME Skandinavien har 68 medarbejdere i koncernen, hvor det hele startede, i Rødkærsbro. Der er en sælger og to teknikere i Sverige. I Norge er to sælgere og to teknikere. Mens de i Finland har en sælger og et samarbejde med en forhandler med fem teknikere, udelukkende med fokus på Grimme.

- Det er klart at den store ekspertise lå her i Danmark, men som tiden er gået, så kan vi se, at vores folk i nabolandende opbygger en større og større viden, og er nu oppe på niveau, siger Heine Hylleberg.

Og tid er der gået masser af, siden det hele startede i Rødkærsbro.

- Det her er jo en familiestartet virksomhed med egen produktion i 1919, der dengang hed Hyllebergs Maskinfabrik. Min farfar startede det som maskinproducent og med smede. De startede med frilæggere og roeslæder. Det udviklede sig så senere til at blive en virksomhed med 80 mand og den sidste maskine forlod samlebåndet i 1969, siger salgschefen.

rich-media-1
I dag er GRIMME Skandinavien til stede i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Foto: Jørgen Ahler

Herefter begyndte Hylleberg familien samarbejdet med GRIMME og lidt hurtigt spolet frem til 00´erne, så begyndte arbejdet med at udbygge salg og service til de andre nordiske lande.

- Det var en stor opgave jeg stod overfor i Sverige. Men vi fandt seks forhandlere og lavede dem til servicecentre. Der ansatte vi så også teknisk personale, så vi kunne komme ud og lave service. Vi blev positivt modtaget, måske især fordi vi viste os ude på gårdene og på den måde var meget synlige og lydhør overfor kunderne, siger Heine Hylleberg.

I 2010 kom Finland også ind under GRIMME-vingerne. Hvilket var en lidt speciel opgave.

- Finland er jo langt væk og vi taler ikke finsk. Men vi fandt ud af, at 30 procent af finske kartoffelavlere talte svensk. Det hjalp en del, og gjorde at vi kunne kopiere fremgangsmåden fra Sverige, fortæller Heine Hylleberg.

rich-media-2
Foto: GRIMME Skandinavien.

Norge kom i 2017 med som sidste brik i det nordiske puslespil. Også her er det samspillet mellem salg og service, der er nøglen til succes.

- Alene i Danmark renoverer vi over 420 maskiner om året, og cirka 1000 i norden. Det er en stor del af vores succes, at vi hjælper kunderne året rundt og ikke bare sælger.

- Vi får skarpe priser på reservedele, da vi kan købe ind i forvejen og så giver vi rabatten videre til kunderne på timepriser og reservedele. Og netop samme system kørte vi over på Sverige og det blev en stor succes, siger Heine Hylleberg.

Nordisk kultur og klima

Nu er GRIMME Skandinavien så i de lande som de bør være, mener salgschefen.

- Jeg synes vi har en god størrelse. Hvis GRIMME gerne vil have flere maskiner, så er det fint, og vi følger trop. Men med de lande vi har, så er der rigeligt at lave.

Og netop de nordiske landes fælles kulturforståelse og klima har, i følge Heine Hylleberg, også været vigtig i at få det til at fungere.

- Når det for eksempel gælder klimaet, så er der jo noget, som går igen. Kartoflerne her i norden er noget mere sarte, så vi har en tankegang om at skånsomhed går først. Det har vi oparbejdet en ekspertise i, som går igen i de andre nordiske lande, fortæller salgschefen.

rich-media-3
Foto: GRIMME Skandinavien.

Samtidig handler det om, i overført betydning, at tale det samme sprog som kunderne, uanset om det gælder Sverige, Norge eller Finland.

- Vi er lige kommet hjem fra Potato Scandinavia i Norge. Her var der meget stor positiv respons fra de folk, som kom på vores stand. Fordi vi har så mange dygtige fagfolk, der kan tale ind i kundernes verden. Vores folk ved, hvad det handler om og er meget specifikke på de rigtige produkter. Det nyder kunden og det nyder vi også, siger Heine Hylleberg.

Uungåelig vækst i fremtiden

Spurgt ind til fremtiden, så er der kun en vej for GRIMME Skandinavien. For selvom de altså ikke har de store drømme om flere lande i porteføljen, så er der stadig et stort potentiale i de nuværende.

- Væksten er nærmest uundgåelig, vil jeg mene. Alt peger på, at stivelsesarealerne bibeholdes og sågar øges. Det kan være spisekartofler måske går lidt ned, men så øges til gengæld mængden af industrikartofler, siger Heine Hylleberg og fortsætter:

rich-media-4
Foto: GRIMME Skandinavien.

- Grøntsagsafdelingen er kun lige begyndt. Vi snitter kun overfladen her, der skal vi bare gøre vores arbejde rigtigt. Og det samme gælder Finland, hvor det egentlig er meget stabilt. Og når det gælder Sverige, så er vi slet ikke gået igang med grøntsagsproducenterne og ASA-LIFT maskinerne. Man kan sige vi har ikke indfriet det fulde potentiale endnu, smiler Heine Hylleberg.

Men selvom det hele lyder meget godt, så understreger salgschefen, at det ikke kommer af sig selv. Arbejdshandskerne skal på.

- Det kræver vi har kundekontakt. Det er altid tiden til kunderne, der skal prioriteres. Vi skal ud og vise os, og der hvor vi ved at vi har styrken, det er på det tekniske. Ligesom vi erfarede i Sverige, så handler det om at vise kunden, at vi kan løse det tekniske. Så kommer salget også og så giver det vækst, slutter Heine Hylleberg.

rich-media-5
Foto: GRIMME Skandinavien.