Abonnementsartikel

Det kræver noget særligt at rumme lærere, ledelser og bestyrelser i én forening, der tilmed har fået mange nye medlemmer. Derfor er der behov for at ajourføre foreningen Danske Landbrugsskoler

Det er ikke blot uddannelsesforløbet og overbygningsuddannelserne, der er blevet ajourført og tænkt nye tanker omkring blandt de danske landbrugsskoler.

Muligheden for en total fornyelse af selve foreningen, der favner udbyderne af landbrugsuddannelserne, er også begyndt at spøge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Skolerne, der udbyder landbrugsuddannelser, er en noget broget flok. Vi er gået fra ”de gode gamle landbrugsskoler” til at være en blandet gruppe af tekniske skoler, kombinationsskoler og de traditionelle landbrugsskoler.

- Det spænder efterhånden så bredt, at vi sandsynligvis ikke kan rumme det i vores nuværende struktur. Og det fordrer, at vi tænker nye tanker om, hvordan vi organiserer os, siger Jørgen P. Jensen, formand for Danske Landbrugsskoler.

Skal måske skifte spor

For et par uger siden holdt alle udbydere af landbrugsuddannelser et møde, hvor institutionerne satte hinanden stævne for at sætte gang i mere konkrete overvejelser om en strukturel ommøblering.

- Navnet ”Danske Landbrugsskoler” kan for eksempel skabe noget signalforvirring og minde for meget om en skoleforening, hvilket ikke helt dækker det ændrede uddannelseslandskab, siger han.

- Vi skal måske skifte spor, så det for eksempel bliver mere tydeligt, at det er uddannelserne, der binder os sammen, siger formanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skelettet præsenteret

På mødet i september blev nogle af de store spørgsmål, der trænger sig på, taget op, ligesom skeletterne til en ny forenings-struktur og køreplanen for det næste års arbejde blev lagt frem.

- Det her var blot starten på en lang proces og på en større debat, som nu skal fortsætte på de enkelte skoler. Så der er ikke noget samlet koncept klar, påpeger Jørgen P. Jensen.

Han understreger, at institutionerne er nødt til at stille sig selv nogle store spørgsmål den kommende tid.

For eksempel, om foreningen overhovedet kan rumme forskellighederne, og hvilke opgaver foreningen skal løse.

- Vi er jo en speciel størrelse. Vi har både lærere, ledere og bestyrelser samlet i én forening. Og det bliver en udfordring at favne det i én forening, men alle er i øjeblikket meget enige om, at vi ikke skal indsluses i en anden forening lige foreløbig, siger Jørgen P. Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Derudover holder vi alle muligheder åbne, tilføjer han.

Vil beholde arvesølvet

Blandt de overordnede målsætninger med en ajourført forening er, at det politiske ben, hvor dialog med og påvirkning af beslutningstagerne fortsat er en del af foreningens virke.

Til gengæld er man ikke sikker på, hvorvidt den mere teknisk-rådgivningsmæssige del af foreningsarbejdet, hvor man ser på konkrete forhold i skolernes drift, fortsat skal være en opgave på overordnet niveau.

Det, man dog ikke vil risikere er, at foreningens særkende, nemlig det store engagement fra lærerne, går tabt i bestræbelserne på at strømline organisationen.

- Vi har jo noget værdifuldt arvesølv i form af lærernes – og ledelsernes og bestyrelsernes – engagement. Det er ganske unikt i foreningssammenhæng, og der er da en udbredt frygt for, at noget af det går tabt ved en omstrukturering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores lærere er simpelthen involveret i en anden grad og på en anden måde end i erhvervsskole-sammenhæng. Det er noget af det arvesølv, vi vil bevare, siger Jørgen P. Jensen.

December-melding

Den livlige debat på det første ”struktur-møde” har bestyrket formanden i troen på, at lærernes engagement ikke falmer lige foreløbig.

De tanker og skitser, der blev sat i gang på september-mødet, skal de enkelte uddannelsessteder nu arbejde videre med.

Planen er, at alle udbyderne af landbrugsuddannelser mødes igen i begyndelsen af december, hvor hver især afleverer en rapport med visioner, problemstillinger og løsninger med henblik på den fremtidige struktur.

- Den mosaik, vi får ud af det arbejde, forsøger vi i bestyrelsen derefter at samle i et mere konkret arbejdspapir, der udstikker rammerne for, hvordan vi arbejder videre det kommende år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Så næste skarpe hjørne er december, hvor vi kan tage en helt præcis temperatur på, hvordan skolerne ser på ideerne og problemstillingerne, så vi kan få en helt klar melding at arbejde videre fra, siger Jørgen P. Jensen.