Lyt til artiklen:

Robotter får større fokus til årets SIMA

00:00
Hastighed: ???x
01:24

SIMA kalder sig den internationale udstilling for løsninger og teknologi til et effektivt og bæredygtigt landbrug. SIMA finder sted i Paris den 6-10. november 2022, og kan også fejre 100 års jubilæum.

Flere ting er ændret på dette års SIMA, blandt andet er datoen ændret fra at være ulige i februar, til at være lige numre i November. Men det er ikke de eneste ændringer, for selvom der holdes fast i grundprincipperne for SIMA, så er der også skabt plads til helt nye fokusområder, fortæller SIMA på et virtuelt pressemøde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et nyt område er SIMA Tech arealet i hal 6, hvor der forventes 130 udstillere med over 70 kørende demonstrationer, heriblandt over 15 udstillere med robotter.

Ligeledes er et nyt partnerskab mellem Tech & Bio og SIMA blevet indgået. Dette partnerskab er i tråd med SIMAs nye positionering, som fokuserer på alle løsninger og teknologier dedikeret til udvikling af effektivt og bæredygtigt landbrug.

Netop overførsel af teknisk ekspertise til så mange landmænd som muligt, og at støtte overgangen af landbrugssystemer og udviklingen af økologisk landbrug, er noget af det, Tech&Bio har fokus på.

SIMA forventer 230.000 gæster fra 140 lande.