Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Dansk sprøjteproducent søger om tilladelse til eksport til Rusland
Abonnementsartikel
Ifølge Agriwatch har en dansk sprøjteproducent søgt om udtagelse fra restriktioner mod Rusland.
I en aktindsigt om Erhvervsstyrelsens sager om eksportkontrol, som Watch Medier har fået, fremgår det, at en dansk sprøjteproducent har søgt om at blive undtaget fra danske og europæiske sanktioner mod Rusland.
Det skriver Agriwatch
Mediet skriver, at ansøgningen er sendt i maj måned, og at alle oplysninger om, hvem der har ansøgt, er hemmeligholdte, bortset fra en linje, der beskriver, at der er tale om "præcisionsmarksprøjter til landbruget og komponenter hertil".
Både Danfoil og Hardi er blevet spurgt ind til, om det er dem, der har sendt ansøgningen. Her afviser Danfoils direktør, Martin Sørensen, mens Hardis direktør Jens Kristensen afviser at kommentere på markeder og kundespecifikke forhold.
- Det kan jeg ikke kommentere på. Vi ønsker generelt ikke at åbne bøgerne, da det kan forringe vores konkurrencesituation. Vi er underlagt de samme restriktioner som alle andre og vil altid agere indenfor rammerne af disse, også hvad angår eventuelle forsendelser til Rusland, siger Jens Kristensen til Agriwatch.