Lys er vigtigt i alle arbejdssituationer, men særligt under malkning. Lyset i den helt rigtige arbejdshøjde sikrer, at medarbejderne får et perfekt syn på yveret, eventuelle klov- og benskader og kan holde til at arbejde i malkestalden i mange timer.
Driftsleder Michael Davidsen, Hallingsnapgaard ved Ølgod, glæder sig over valget af LED-lys, da bedriften i december 2021 skiftede den gamle malkestald ud med en ny Boumatic side-by-side med fast-exit med plads til 48 køer ad gangen.

