Lyt til artiklen:

Nykredit vil gøre en grøn forskel

00:00
Hastighed: ???x
02:02

Abonnementsartikel

Bæredygtighed fylder en del i halvårsberetningen fra Nykredit.

Nykredit-koncernen har fremlagt et halvårsregnskab med et overskud på lidt over fem milliarder kroner før skat og holder dermed stort set niveauet fra første halvår 2021, da overskuddet blev 5,3 milliarder kroner.

Ledelsen kalder da også resultatet for meget tilfredsstillende og fremhæver, at koncernen i første halvår har oplevet en god udvikling i den underliggende forretning og har fortsat de seneste års fremgang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I ledelsesberetningen fremhæver Nykredits ledelse desuden en række tiltag for at fremme bæredygtighed.

Uddannelse i bæredygtighed

Blandt andet fremgår det, at selskabet har lanceret en basisuddannelse i bæredygtighed til alle sine medarbejdere.

Uddannelsen skal sikre, at Nykredits medarbejdere får et fælles sprog for, hvordan de forstår bæredygtighed, og den skal sikre, at de får en fælles basisviden.

Men der bliver også bæredygtighedsuddannelser målrettet forskellige fagområder som eksempelvis landbruget for at sikre en stærk rådgivning

Desuden har Nykredit udviklet produkter - blandt andet til landbruget - med det formål, at det skal være let for kunderne at træffe grønne valg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nedskrivninger

Nykredit har fortsat et stort engagement i landbruget. I alt har koncernen ydet realkreditlån til landbruget med en samlet restgæld på 81,5 milliarder kroner, hvoraf næsten 77 milliarder kroner er placeret mellem nul og 60 procent af ejendommenes værdi.

Ved udgangen af juni udgjorde de ledelsesmæssige skøn for nedskrivningsbehovet i Nykredit næsten 3,8 milliarder kroner. De ledelsesmæssige skøn forsøger at tage højde for, at for eksempel ændringer i landbrugets afregningspriser som følge af ændrede konjunkturer vil kunne påvirke kreditrisikoen ud over de beløb, som bankens modeller kan beregne.

Koncernens opgørelse viser, at landbruget således tegner sig for såkaldte specifikke makroøkonomiske risici og procesmæssige forhold for i alt 578 millioner kroner. Det er en stigning på 79 millioner kroner siden årets begyndelse.