Lyt til artiklen:

Stort solcelleprojekt fik 0 klager: Sådan kom naboen med på vognen

00:00
Hastighed: ???x
01:41

"Nej, det er grimt, og det skal ikke være lige her." Langt de færreste naboer ønsker umiddelbart at bytte udsigten til marker og enge med udsigten til en stor solcellepark.

Den forbrugerejede energikoncern Jysk Energi med hovedsæde i Holstebro har derfor lanceret en model for medejerskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I den nordjyske by Høvsøre har beboerne således taget positivt imod etableringen af en solcellepark. Projektet er behandlet på borgermøder, byrådsmøder og i lokalplaner uden en eneste klage, fortæller Jysk Energi i en pressemeddelelse.

Lokal opbakning

Den lokale opbakning sikres med lige dele langsigtet investeringsstrategi, borgerinddragelse og lokalt medejerskab. Modellen spejler på mange måder køberetsordningen kendt fra vindmølleprojekter

Medejerskabet sikrer de investerende borgere op til 50 procent af overskuddet i projektet.

Det var afgørende for en af de nordjyske naboer til Høvsøreprojektet, der snart er færdigbygget.

- Vi er ligeværdige partnere i projektet, og der kommer ingen store udviklere udefra og tjener en masse penge. Investeringen er derimod en solidarisk støtte til den vedvarende energi, siger Jørn Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jysk Energi har i alt afsat en pulje på en milliard kroner til etablering af nye solcelleparker med lokalt medejerskab.

- Vi tror på, at vi kan være med til at fremme den grønne omstilling ved at involvere den lokale befolkning og give de mennesker, der skal leve med et vedvarende energianlæg mulighed for at få medejerskab, siger Lars Naur, der er direktør i Jysk Energi.