Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Maskin- og udstyrsdag for får og gedeavlere
Foreningen Sydvestjyske Fåreavlere afholder i september for tredje gang deres maskin- og udstyrsdag til får- og gedeavlere.
Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.
For fire år siden afholdte Sydvestjyske Fåreavlere for første gang maskin- og udstyrsdagen, da man dengang manglede en specialiseret messe for både de større og mindre fåreavlere.
Og de sidste to afholdte dage blev en succes med over 250 fagligt interesserede besøgende til arrangementet, hvor der var over 20 forskellige udstillere.
Derfor har foreningen besluttet at gentage materieldagen. Det bliver den 3. september hos Varde Ådal Lam ved Varde.
Til arrangementet vil der være virksomheder til stede, der præsenterer udstyr som eksempelvis mineralprodukter, fåretrailere, staldinventar, medikamenter og hegnsmaterialer, ligesom det vil være muligt at snakke med rådgivningsfirmaer og meget andet.
Derudover bliver en ulvetrailer vist frem. Denne er et produkt af foreningens ulvegruppe, der i to pr har været i dialog med Miljøstyrelsen om støtte til en nødhjælpstrailer med hjælpe- og værnemidler, som står klar, hvis en fåreavler får en angreb af en ulv.
Det er gratis at deltage i arrangementet, der finder sted på Toftnæsvej 30 i Toftnæs, 6800 Varde.