Automatisk foderanlæg sparer tid og dyre kvadratmetre

Når staldbyggeri koster gennemsnitligt 15-1800 kroner pr. kvadratmeter, er der grund til at tænke sig grundigt om i disponeringen af pladsen.

For eksempel er der en del kvadratmeter at spare ved at installere et fuldautomatisk fodringsanlæg i stedet for at dimensionere stalden til fodring med fuldfodervogn.

For mens fuldfodervognen kræver en arbejdsbredde på fem meter i stalden, er det nok med et par meter til det fuldautomatiske anlæg.

Det er en væsentlig grund til, at Christian Ihle fra Rinkenæs ved Gråsten valgte at indkøbe et Mullerup Mix & Carry fodringsanlæg i stedet for at investere i en fuldfodervogn.

Fremtidssikret

Christian Ihle planlægger at udvide besætningen, i første omgang fra 130 køer til 210, bygge en ny løsdriftsstald og indkøbe tre-fire malkerobotter.

Anlægget kan ifølge leverandøren fodre op til 800 køer, afhængigt af forholdene. Christian Ihle siger da også, at investeringen på omkring 1,2 millioner kroner. først kan udnyttes fuldt ud, når næste etape står klar.

Som så mange andre landmænd med udvidelsesplaner er han blevet offer for den langsommelige kommunale sagsbehandling af miljøgodkendelser, så den nye stald, der skulle have stået færdig i maj, er endnu ikke bygget.

Men en helt ny foderlade samt fodringsanlægget er på plads. Anlægget har siden midten af juni forsynet den eksisterende besætning med frisk foder hver tredje time – stort set af sig selv.

Det er indrettet som en svævebane, hvor fodervognen er ophængt i en I-skinne.

Christian Ihle og hans to medarbejdere har i øvrigt selv bygget skinnesystemet op i løbet af vinterhalvåret – inklusive et skiftespor, så skinnen uden videre kan forlænges til den nye stald, når den en gang bliver færdig.- Det har jo også betydning, rent økonomisk, hvis man kan lave noget af arbejdet selv. Men det kræver selvfølgelig, at man har den kunnen, der skal til, siger Christian Ihle.

Fejlmelding som sms

En computer er fodret med oplysninger om, hvilken sammensætning foderet skal have.

Anlægget kan ”huske” op til ti forskellige foderblandinger til de enkelte grupper af dyr, som goldkøer, kvier med mere.

Foderet snegles fra de forskellige magasiner ud i vognen i det rette blandingsforhold mellem ensilage af majs eller græs, evt. halm samt vitaminer og mineraler i passende portioner.

Når tiden er inde, kører vogne af sig selv ud af foderladen, hen langs stalden og ind gennem gavlen, hvor den fordeler foderet til køerne, hvorefter den returnerer til sin ”dok”.

Vognen trækkes af to el-motorer, der forsynes af seks indbyggede batterier, som automatisk lades op i pauserne.

Det rumler en smule i skinnen, når vognen er på vej. Og den lyd lærte køerne hurtigt at kende. Så nu står de på spring, hver gang det er fodringstid.

- Jeg tror også, der er en fordel i, at det automatiske anlæg fodrer oftere, men i mindre portioner. Særlig i varme perioder kan noget af foderet godt begynde at fordærve, hvis det får lov at ligge for længe. Det sker ikke her, siger Christian Ihle, for hvem også tiden, der medgår til fodringen, har været en vigtig faktor, da beslutningen om foder-metode skulle tages.

Han passer nemlig gården sammen med sin far og en enkelt medhjælper.

Sparer på energien

- Fuldfoderblanderen er måske ikke så stor en investering i første omgang. Men til gengæld skal den jo bemandes et par timer hver dag. Desuden skal den vedligeholdes og med de dieselpriser, vi har i dag, er den ikke billig at køre med, siger Christian Ihle.

Fodringsanlægget kører 24 timer i døgnet, og det eneste, der skal sørges for, er at fylde magasinerne op ved hjælp af en gummiged.

Opstår der fejl, får Christian Ihle en sms-besked på sin mobiltelefon – og i nogle tilfælde kan han genstarte anlægget via telefonen.

- Det kan for eksempel ske, hvis et af magasinerne er tom. Men anlægget kan også overvåges fra pc’en, hvor der er flere muligheder for at rette fejl. Men nu har vi foreløbig kørt i et par uger uden væsentlige stop. Det tegner godt, sagde Christian Ihle, da MaskinBladet var på besøg i begyndelsen af juli.445526-1