Lyt til artiklen:

Minkavlere er optimistiske og indstillet på at opfylde nogle af kravene

00:00
Hastighed: ???x
02:36

Nogle forlod mødet i ministeriet om smitteforebyggende tiltag for fremtidens minkavl med forbeholden optimisme, mens andre forlod mødet med en hovedrysten over kravene til branchen.

Foreningen Danske Mink deltog på mødet med embedsmænd fra Fødevareministeriet, Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Næstformand i foreningen og advokat Lars Borring var efter mødet forsigtig optimistisk og sikker på, at erhvervet kan åbne i det nye år.

- I første omgang var det et orienteringsmøde om de tiltag som myndighederne har i tankerne og de mulige scenarier, de forstiller sig for at åbne op for minkavl. Jeg er sikker på, at vi finder en model, som betyder, at vi kan komme i gang igen. Myndighederne kan jo ikke lukke minkbranchen. De forestiller sig værnemidler og daglige test af medarbejderne, men nu må vi se, jeg tror på at vi finder frem til en løsning, siger Lars Borring, næstformand i Danske Mink.

Mødet i Fødevareministeriet var et fortroligt møde, og repræsentanterne fra minkbranchen og L&F fik ikke noget skriftligt materiale om smitteforanstaltningerne udleveret, så Lars Borring kan ikke fortæller ret meget konkret om, hvilke præcise tiltag myndighederne forestiller sig.

Lars Borring ser mødet i ministeriet som et oplæg om vilkår for branchen som senere skal præsenteres for Folketinget, der skal tage den endelige beslutning.

Foranstaltninger

I Statens Serum Instituts opdaterede risikovurdering fra maj 2022 har SSI kigget på en lang række mulige smitteforebyggende foranstaltninger i forhold til medarbejderne på farmene:

Artiklen fortsætter efter annoncen

  • Brug af ansigtsværnemidler.
  • Vaccination af ansatte.
  • Regelmæssig test af ansatte.
  • Restriktiv adgang til minkbesætninger.

I forhold til minkene er der forslag om en række mulige smitteforebyggende tiltag:

  • Overvågning af SARS-CoV-2 i mink.
  • Vaccination af mink.
  • Regler for besøgende/medarbejdere.
  • Håndtering af smittede besætninger.
  • Reproduktionsstop/begrænsning af besætningens størrelse.
  • Regler omkring pelsning.

Rentable løsninger

Formand for Danske Mink Louise Simonsen:

- Vi er ikke enige i en del af de foreslåede scenarier. Så vil arbejder selvfølgelig på en realistisk og rentabel løsning. Det er min og foreningens indtryk at der er god mulighed for, at enderne nok skal mødes, siger Louise Simonsen, formand for Danske Mink.

Mens repræsentanter fra Danske Mink er forsigtig optimistisk, forlod formand for Danske Minkavler Tage Pedersen mødet mod stor frustration over myndighedernes krav som betingelse for at åbne igen.

- Det er skudt helt over målet. Det er nogle tiltag, der er helt vanvittige, i forhold til hvordan resten af samfundet fungerer, sagde Tage Pedersen til B.T. lige efter mødet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er endnu ikke sat dato på næste møde mellem parterne.