Lyt til artiklen:

Rekordhveden bliver løftet af mikronæring

00:00
Hastighed: ???x
03:56

Da planteavlsrådgiveren Vagn Lundsteen fra AgroPro Danmark i et knastørt 2018 første gang samlede nogle af de fremmeste eksperter indenfor planteavl i Danmark for at slå verdensrekorden i mest høstet hvede pr. hektar, var Køge-virksomheden Interfiller, der har specialiseret sig i chelateret mikronæring, med på holdet. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

I det nu tredje rekordforsøg her i 2022 er virksomheden stadig med. Målet er at opnå et udbytte på 18 ton hvede på otte hektar, der finder sted på Seinhuus Gods' marker på kanten af Stevns Klint.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har et godt samarbejdet med mange planteavlsrådgivere, og de er glade for at bruge vores produkter, så vi glædede os over muligheden for igen at skulle være med, siger direktør i Interfiller, Henrik Gubi.

Lærerigt projekt

Ifølge ham er meget lærerigt at være med til sådan et rekordforsøg, fordi deltagerne får prøvet nogle grænser af. Og for mikronæringsvirksomheden har forsøgene vist, at brugen af deres produkter gør en kæmpe forskel, når afgrøderne skal optimeres.

- Resultaterne kan vi ikke kimse ad, selvom det ikke er blevet til verdensrekorder endnu. I 2018 fik vi cirka 13 ton, hvor alle naboerne fik 6,5, og det var under en massiv tørke, siger han.

Forrige gang så det sådan set fint ud, men vandprocenten var høj, og så blev vi nødt til at vente til vi fik vandprocenten ned, da der skal være en vis vandprocent i de her verdensrekordforsøg, og så druknede det hele i regn, lagde sig ned og var svært at høste - men alligevel lå vi igen på cirka 13 ton, forklarer Henrik Gubi.

Siden frøene til årets verdensrekordforsøg kom i jorden 25. august 2021 har aktørerne lært meget nyt, og det har måske ikke handlet så meget om mikronæringen, men alle parametre har betydning, når målet er at optimere markernes udbytte i samarbejdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For mange år siden fandt vi ud af, at placering af DAP sammen med frø gav cirka 200 kilo mere hvede i snit pr. hektar. Det har vi set mange gange, men vi så i vores to første verdensrekordforsøg, at vi havde svært ved at holde fosfor i planterne, når vi kom hen mod høst. Derfor har vi denne gang i verdensrekordforsøget på Seinhuus Gods placeret fosfor 25 centimeter under frøene, og det viser sig, at nu kan vi holde fosfor på plads, og det var ny læring. Vi har også lært, at der er nogle af mikronæringsstofferne, hvor vi faktisk skal give mindre, end vi regnede med. Det kan vi se ud fra plantesaftanalyserne, forklarer Henrik Gubi.

rich-media-3
Henrik Gubi er direktør i virksomheden Interfiller. Privatfoto.

Kræver meget af deltagerne

Når aktørerne går ind og skruer på mange parametre hele tiden i forhold til gødning, brug af maskiner og planteværn, kræver det meget af de deltagende virksomheder.

- Vi har jo flere øjne på det her, og hver gang der bliver gjort noget på baggrund vores fælles indsats, så kan vi efterfølgende evaluere, hvad der har virket, og hvad der ikke har virket, siger Henrik Gubi og fortsætter:

- Hvis det viser sig, at vi eksempelvis har benyttet for meget af et produkt, har vi lært af det, og næste gang vi står i en lignende situation, prøver vi måske noget, der afviger fra, hvad vi normalt ville gøre, for vi ved, at i rekordmarken skal sprøjten allerede ud og køre igen om en uge, og så kan vi prøve at give det halve eller måske en tredjedel. Så tager vi analyserne, og så kan det vise sig, at det faktisk var nok, siger Henrik Gubi.

Når virksomhedens produkter bruges for at at hæve udbytterne, kræves der også noget af landmanden, eller den sprøjtefører, der skal tildele mikronæringsstoffer til planterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det kræver først og fremmest, at blanderækkefølgen følges, for vi skal ikke have noget, der kokser til, når vi laver sådan noget her. Så blanderækkefølgen er helt fast - hver gang, lyder det fra Henrik Gubi.

Tidligere har Interfiller afvejet sine produkter, så de har passet til de enkelte sprøjtninger, men til brug for forsøget har Seinhuus Gods i efteråret 2021 fået først én palle, godset har kunnet forsyne marken med, og i foråret er flere paller blevet leveret.