Lyt til artiklen:

Agreena køber op og udvider markedet til 13 europæiske lande

00:00
Hastighed: ???x
03:51

Den danske certificeringsvirksomhed Agreena konsoliderer med opkøbet af Hummingbird Technologies sin markedsledende position i 13 europæiske lande og har nu også et fodfæste i Amerika og Australien, skriver Agreena i en pressemeddelelse.

Anvendelsen af mere klimavenlige og skånsomme dyrkningsmetoder fortsætter med at vokse, og et stigende antal landmænd får i dag med-finansieret deres omlægning via udstedelse og handel med CO2-certifikater.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tech gør forskellen

Hummingbird Technologies er med kunstig intelligens banebrydende i at monitorere og verificere landmandens processer i marken. Det understøtter validiteten af certifikaterne, hvilket selvsagt er afgørende for kvaliteten og dermed salget af certifikaterne, skriver Agreena.

Opkøbet er et tydeligt eksempel på den nye dynamik, hvor landbrugets grønne omstilling løftes med kunstig intelligens - i dette tilfælde via med præcisionsdata fra løbende overvågning af markerne.

Yderligere ekspansion

Agreena og Hummingbird har i flere år haft et tæt samarbejde, og opkøbet er et vigtigt strategisk skridt for begge virksomheder. Agreenas værditilbud bliver styrket, og resultatet bliver en ny virksomhed med flere end 80 medarbejdere.

- Agreena har en vision om at være en international løftestang for fremtidens regenerative landbrug, og med en endnu stærkere tech-platform får vi et væsentligt skub fremad, siger Simon Haldrup, Co-founder og CEO for Agreena.

- Vi har undersøgt markedet for avancerede teknologiske løsninger grundigt, og med dette opkøb skalerer vi ikke kun - vi er også med til øge kvaliteten på CO2-markedet for landmænd og for de virksomheder, der køber certifikater som et led i deres grønne omstilling, siger Simon Haldrup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det perfekte match

- Hummingbird og Agreena er pionerer inden for det, der nu er en blomstrende regenerativ landbrugsøkonomi. Vores komplementære teknologier har gjort det muligt for markedet at udvikle sig, og derfor er det nye partnerskab det perfekte match, siger Alexander Jevons, CEO for Hummingbird Technologies.

- Ægteskabet er en naturlig videreførelse i en modnende og hastigt voksende branche. Agreena vil derfor nu lægge anseelige ressourcer - finansielle og kommercielle - i at udvikle Hummingbirds teknologi og udbrede den globalt, siger han.

Grøn omstilling og regenerativt landbrug

Landbruget skal bære en anseelig del af den grønne omstilling, og Agreena giver landmændene et økonomisk incitament til at omlægge deres produktion til regenerativt landbrug (carbon farming). Som fundament for klimacertifikaterne hjælper Agreena landmanden til et sundt sædskifte, undgåelse af dyb jordbearbejdning og med at sørge for, at der hele tiden gror planter på markederne, som fjerner CO2 fra atmosfæren, skriver Agreena.

Hvert klimacertifikat fra Agreena repræsenterer ét ton CO2. Landmanden kan sælge disse på Agreenas platform til udvalgte virksomheder, som kan påvise, at de selv er i gang med grøn omstilling og dermed finansiere bæredygtige tiltag.

Om Agreena

Agreena blev grundlagt i 2018 af to visionære landbrugs- og digitalisering-specialister, Ida Boesen og Julie Koch Fahler, med økonomisk rygstøtte af ledende visionære danske landmænd. I 2019 kom Simon Haldrup med som medejer og CEO. Siden har virksomheden styrket sin position som fintech-virksomhed med fokus på et fremtidigt klimamæssigt og økonomisk mere bæredygtigt landbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Om Hummingbird's AI-teknologi

Hummingbird Technologies blev grundlagt i 2016 af Will Wells og leverer avanceret måling fra satellit og analyser baseret på kunstig intelligens af vækst- og jordbundsforhold. Virksomhedens MRV-teknologi (MRV for Monitorering/overvågning, Rapportering og Verificering) rapporterer automatisk om processerne i marken.