Lyt til artiklen:

Regeringen støtter EU-forslag om mindre krav til braklægning

00:00
Hastighed: ???x
02:29

Regeringen er meget opmærksom på den ekstraordinære situation, som Ruslands invasion af Ukraine har skabt, herunder i forhold til fødevaremarkederne, skriver Regeringen i et såkaldt grundnotat til Folketingets Europaudvalg som kommentar til EU-Kommissionens forslag.

Forslaget den 22. juli 2022 fra Kommissionen omhandler en mulighed for, at medlemsstaterne midlertidigt i 2023 kan vælge at træffe beslutning om at give visse undtagelser ved opfyldelsen af kravene om God Landbrugs- og Miljømæssig stand på landbrugsarealer (GLM) i 2023.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forslaget vedrører normerne GLM 7 om afgrøderotation og brak under GLM 8 om opretholdelse af ikke-produktive landskabstræk og områder. Hvis forslaget vedtages, vil det bero på en selvstændig national beslutning, hvorvidt undtagelserne skal anvendes nationalt f.eks. i Danmark. Forslaget forventes ikke i sig selv at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark. Forslaget er sat til skriftlig afstemning i Komiteen for Den Fælles Landbrugspolitik med frist ved udgangen af den 25. juli 2022. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget, står der i grundnotatet som resumé over Kommissionens forslag.

- Regeringen finder, at det er vigtigt at fastholde den grønne omstilling af europæisk landbrug, hvorfor regeringen lægger vægt på, at undtagelser fra kravene under den fælles landbrugspolitik alene bør være af midlertidig karakter, skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som kommentar til forslaget.

- Regeringen lægger vægt på, at det er frivilligt for medlemsstaterne at anvende undtagelserne, således at der kan tages hensyn til nationale forhold. Hvis forslaget vedtages, vil det bero på en selvstændig national beslutning, hvorvidt undtagelserne skal anvendes nationalt f.eks. i Danmark. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget, skriver ministeriet.

Den endelige beslutningen om udskydelse af braklægning skal træffes blandt forligspartierne bag Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra oktober sidste år. Det er igennem landbrugsaftalen at man politisk implementerer EU's landbrugsreform.

Bag landbrugsaftalen står 166 mandater og næsten samtlige partier i Folketinget - undtaget er Alternativet og løsgængerne.