Lyt til artiklen:

Antallet af malkebedrifter er faldet 72 procent på 20 år

00:00
Hastighed: ???x
02:15

Bestanden af kvæg i Danmark falder fortsat og der er nu 1.484.377 stk., hvilket er et fald på 1,3 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år, skriver Danmarks Statistik.

På samme tidspunkt i 2002 var der 1.805.000 stk., hvor de 34 procent var malkekøer, 7 procent ammekøer, 42 procent kvier og 17 procent handyr. I 2022 er andelen henholdsvis 38 procent malkekøer, 5 procent ammekøer, 43 procent kvier og 15 procent handyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Køer og kvier udgør cirka 85 procent af bestanden, da langt det meste af kvæget bruges til produktion af mælk.

Kraftig fald i bedrifter de seneste 20 år

I perioden 2002 til 2021 er antallet af bedrifter med malkekøer faldet 72 procent, men til gengæld er antallet af malkekøer blot faldet 7 procent.

I samme periode er den årlige produktion af mælk steget 25 procent. Antallet af bedrifter med kvæg er halveret med et fald på 54 procent, mens det samlet antal af dyr er faldet 17 procent.

Reduktionen i bestanden på 1,3 procent skyldes både færre tyre og stude samt køer, mens antallet af kvier steg lidt. Der var 557.108 malkekøer, hvilket svarede til en reduktion på 1,3 procent i forhold til sidste år, mens antallet af ammekøer faldt med 6,6 procent til 76.614 stk, skriver Danmarks Statistik.

Tyre og stude udgjorde 217.483 stk., hvilket var 4,0 procent færre end året før, og kvier udgjorde 633.172 stk., hvilket var en stigning på 0,5 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De seneste tal om økonomien på bedrifter med mælkeproduktion for 2021 viser at driftsresultatet var det bedste i 10 år og det var ens for de økologiske og konventionelle bedrifter med malkekøer.

Læs mere om kvægbestanden.