Lyt til artiklen:

Debat: Frustrationer hos danske landmænd

00:00
Hastighed: ???x
01:20

Krav om massive kvælstofreduktioner har ført til protester, demonstrationer og blokader foretaget af hollandske landmænd. De bliver selvfølgelig desperate og kampivrige, når de trues på deres levebrød - men ifølge meningsmålinger bakkes landmændene vel at mærke op af den hollandske befolkning.

I Sri Lanka ser vi endnu værre optøjer - fordi regeringen har forbudt import og anvendelse af gødning og befalet udelukkende økologisk produktion. Det har skabt hungersnød i den sydøstasiatiske østat, og som historien altid viser, resulterer mangel på mad i oprør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Danmark er frustrationerne ligeledes store i landbruget. Selv om vi er verdens duks på både miljø- og klimaområdet, straffer magthaverne os med et hav af både uretfærdige og nyttesløse reguleringstiltag samt ikke mindst en snarlig national CO2-afgift, der med garanti vil flytte både arbejdspladser og en stor landbrugseksport til andre lande. Og det ovenikøbet i en tid, hvor krig forårsager fødevarekrise, og vi mere end nogensinde burde øge produktionen.

Uroen ulmer under overfladen herhjemme. Den siddende regerings ansvarsforflygtigelse i minksagen har ikke gjort situationen bedre.

Det er grimt i Holland og Sri Lanka. Det kan det også blive her.