Mickelsen Farms, dyrker godt 4.700 hektar med kartofler i staten Idaho i den vestlige del af i USA. Kartoflerne vaskes og pakkes på eget pakkeri, og hovedparten af kartoflerne anvendes til fritter og bagekartofler. Derfor satses der udelukkende på sorterne Burbank, Norkotah og Chieftan der giver store og aflange kartofler.
Mickelsen Farms ejer selv godt 8.000 hektar, og for at få et fornuftigt interval imellem kartoflerne lejer virksomheden også en hel del jord. Sædskiftet er dog så presset, at der er kontinuerlig kartoffelavl på de arealer, der egner sig bedst til kartofler.