Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Trods svære betingelser: Toradet vinterbyg giver fornuftigt i Himmerland
Abonnementsartikel
Vinterbyggen høstes ivrigt mange steder, og i det nordjyske er driftsleder tilfreds med udbyttet fra deres toradet vinterbyg, der har haft lidt modgang undervejs.
Jens Asbøl, driftsleder i markbruget ved Kærgaard, kastede sig tirsdag over de omkring 65 hektar vinterbyg.
Ejendommen mellem Nibe og Aars dyrker i alt cirka 800 hektar og har desuden omkring 2000 søer.
- Vi begyndte på vinterbyg tirsdag. Det går egentlig rimelig fornuftigt. Vandprocenten ligger på 15 procent, og udbyttet er fem-syv ton per hektar. Det tror jeg egentlig, vi skal være godt nok tilfreds med på det her sandjord, siger Jens Asbøl.
Da Maskinbladet snakker med driftslederen, kører han i vinterbyg, som står fornuftigt.

- Jeg har kørt i noget, der stod rigtig dårligt. Det fik også lidt svidninger fra gyllen i foråret, så det var lidt presset fra start af, siger Jens Asbøl.
Det til trods står vinterbyggen med fine kerner.
- Af det vi har vejet af, så ligger en liter på omkring 650 gram. Jeg mindes ikke, at vi har haft så god en renhed eller store kerner. Vi kører med 2-radede vinterbyg, fordi de 6-radede er sværere at slå haserne af. Vi bruger selv byggen til foder, siger Jens Asbøl, der tilføjer, at foderlageret er ved at være knapt, så høsten rammer godt rent tidsmæssigt.
Jens Asbøl høster i en Claas Lexion 760. Den er fra 2016, så den har netop taget hul på syvende høstsæson, men den kører fortsat derudad.

- Vi kender sygdommene, eller hvad man skal sige. Vi ved, hvad vi skal holde øje med, siger driftslederen.
- I næste uge kommer presseren, og så er halmen også væk. Det ryger til en halmformidler, så det går til lidt forskelligt - varmeværker, lokale kvægbønder, gulerødder og den slags, siger Jens Asbøl.
- Vi venter på lidt frøgræs. Det bliver nok det næste. Så skal vi have klippet lidt læbælter, slutter driftslederen.