BRUXELLES: Den 1. juli overtog Tjekkiet stafetten fra Frankrig som formand for EU-rådet. De næste seks måneder vil det dermed være Zdeněk Nekula, den tjekkiske minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, der skal føre ordet, når ministerkollegaerne fra resten af EU mødes.
Tidligere på ugen var Zdeněk Nekula inviteret til Bruxelles af Europa-Parlamentets landbrugsudvalg. Her fremlagde den tjekkiske minister formandskabets prioriteter på landbrugsområdet med fødevaresikkerhed og pesticider som de vigtigste emner.





