Lyt til artiklen:

Nyt og gammelt på Ribe Dyrskue

00:00
Hastighed: ???x
01:56

- Der sker en hel masse nyt i år. Særlig underholdende for publikum bliver nok konkurrencen om Ribe Dyrskues Tungeste Tyr, siger Karen Kjær, formand for Dyrskue-udvalget.

Den tungeste tyr bliver fundet ved at føre tyrene op på en stor vægt én af gangen. Publikum kan inden tiden gætte på, hvilke tyr der er tungest og hvor meget den vejer. Dem der gætter den rigtige tyr og kommer tættest på vægten, vinder gode præmier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Superko

Et andet nyt tiltag på dyrskuet er kåringen af Ribe Dyrskues Superko blandt malkekvæg. Konkurrencen er kendt fra andre dyrskuer og kombinerer den almindelige visuelle bedømmelse med koens produktionstal.

- Superkoen er en faglig konkurrence og var et ønske, der kom fra dyreudstillerne. Men det er også spændende for publikum at se en ko kåret, som har bevist sit værd over tid, fortæller Karen Kjær.

Blandt andre nye initiativer kan nævnes konkurrencen for Bedste Par hos kødkvæg og mønstringskonkurrencer for får og geder. Fåre- og gedeudstillingen vil desuden rumme en ny pavillon med fremvisning af bearbejdelsen af uld og med aktiviteter for børn.

Danmarks ældste dyrskueplads

Trods de mange nye tiltag er Ribe Dyrskue et stykke kulturhistorie med mange gamle traditioner. Hovedengen i Ribe er Danmarks ældste dyrskueplads, og man vil da også kunne møde landbruget som det var engang. Landbrugshistorien kan fx opleves hos Hygum Hjemstavnsgård, hvor gamle håndværk som tov-fletning og en smedje holdes i live.

rich-media-2
Hos Hygum Hjemstavnsgård kan børnene flette sit eget stykke reb. Pressefoto.

Der vil også være den årlige udstilling af gamle veterantraktorer, som i løbet af dagen kører i optog rundt på pladsen. Også blandt de udstillede dyr finder man historiske kvæg-racer som Kornhorn, Jysk kvæg og Rød Dansk Malkerace.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ribe Dyrskue finder sted den 29. juli på Hovedengen i Ribe.