Lyt til artiklen:

Mangel på foder sætter mejetærsker i gang i rigtig høstvejr

00:00
Hastighed: ???x
01:37

Overtofte, der hører til i Vendsyssel nær Vidstrup og dyrker lige godt 180 hektar, havde i weekenden fået gang i mejetærskeren i de første 12 hektar vinterbyg, der var modent.

- Vi begynder snart at mangle foder til vores grise, så vi skulle ud og have høstet, og af de 12 hektar, vi har høstet, var det hele modent, så det er helt perfekt korn, vi får ind med lige godt 15 procent vand, siger Frederik Olesen, der er ansat hos Overtofte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vinterbyggen gav syv til otte tons pr hektar, der indtil nu viser sig til at blive en fin avl i år for Overtofte, mener de selv.

- Altid dejligt når man kommer til høst, dejlig følelse hver eneste år, siger Frederik Olesen.

rich-media-2
Under fine forhold høstes vinterbyggen. Foto: Frederik Olesen.

- Det har stået fint igennem vækstsæsonen, måske mere vand er det eneste og resten, vi har, ser også ud til at stå fint, siger Frederik Olesen.

I Nordjylland plejer de at være nogle af de sidste til at komme i gang og blive færdig, men hos Overtofte plejer de at fået sået tidligt og kunne høste tidligt ligesom i år.

- Kornet skal bare lige ligge på lager i to uger, før vi bruger det til grisene, og til den tid vil vi også løbe tør for det eksisterende foder, vi har på lager. Halmet skal lige ligge to dage, hvor det presses i rundballer til strøelse til grisene, siger Frederik Olesen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Overtofte plejer at have halm nok, så der ryger en masse til salg, som i år nok skal give en god pris, mener de.

- Vi skal ikke ud og købe foder med de her priser, vi har. Vi plejer så heller aldrig at købe foder ind, fordi vi har nok selv, slutter Frederik Olesen.

rich-media-4
Sigtenborg Maskinstation stod for høsten med Claas Lexion 650 mejetærskeren. Foto: Frederik Olesen.