Lyt til artiklen:

Autostyring - også til begyndere

00:00
Hastighed: ???x
01:18

Anders Stefansen fra Ag Precision præsenterede onsdag og torsdag et nyt, komplet autostyringsanlæg med navnet SunNav på den svenske messe Borgeby Fältdagar. Fredag og lørdag blev det de besøgende på Landsskuet, der fik mulighed for at se nærmere på nyheden.

Og der har været stor interesse for anlægget.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Anders Stefansen fremhæver, at SunNav er et prisvenligt autostyringsanlæg, der er komplet med ratmotor, kamera og RTK med 2,5 centimeters præcision.

- Og anlægget er med 4G-modem og som standard åben for forskellige satellitter, så det er absolut teknologisk i front, siger Anders Stefansen.

Han forventer, at den typiske kunde til anlægget er den landmand, der vil til at begynde med autostyring og har en traktor, der ikke er forberedt til autostyring.

- Så kan man få erfaring med autostyring og eventuelt senere opgradere til et high end-system som AG Leader, siger Anders Stefansen.

Men selvom han ikke karakteriserer det nye SunNav som high end, har han stor tiltro til kvaliteten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har kørt test med det i 14 dage, og her på Landsskuet og på Borgeby har mindst 100 unger hængt i rattet, og det har det holdt fint til, siger han.