Lyt til artiklen:

Vestjyllands Andel udvider direktionen med to fra egne rækker

00:00
Hastighed: ???x
02:22

Administrerende direktør Steen Bitsch skal nu ikke længere sidde alene i direktionen hos Danmarks tredjestørste grovvareselskab.

Vestjyllands Andel udvider nemlig direktionen med Svend Kvorning Ehmsen og Jeppe Tokkesdal. Begge kommer fra egne rækker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Vestjyllands Andel i en pressemeddelelse.

- Vestjyllands Andel har i de seneste år udvidet aktiviteterne betragteligt. Flere forretningsområder er kommet til, og i takt hermed er ledelsesopgaven selvsagt også blevet større. Derfor er denne udvidelse og samtidige foryngelse af direktionen i naturlig forlængelse af den strategi, som bestyrelsen har lagt, fortæller Steen Bitsch.

- Vi har fortsat høje ambitioner om at spille en markant rolle i grovvarebranchen og ikke mindst i den grønne omstilling af dansk landbrug. Derfor er det naturligt at tilføre flere ledelsesressourcer, så vi med øget og særdeles kompetent styrke kan udnytte attraktive muligheder for Vestjyllands Andels videre udvikling, lyder det fra Steen Bitsch.

Maksimal værdiskabelse

COO Svend Kvorning Ehmsen ser ligeledes spændende fremtidsperspektiver for det landmandsejede grovvareselskab, som er repræsenteret med 26 afdelinger fordelt ud over store dele af Jylland.

- Ét af vores primære fokuspunkter er fortsat udvikling af kerneforretningen med henblik på at sikre maksimal værdiskabelse for Vestjyllands Andels medlemmer. Som moderne grovvareselskab er det vores opgave at servicere vores mange lokale kunder og medlemmer med fremtidens kvalitetsprodukter til bedriften, og dén opgave tager vi dybt seriøst. Både nu og i fremtiden, siger Svend Kvorning Ehmsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han bakkes op af CCO Jeppe Tokkesdal, som blandt andet skal videreudvikle Vestjyllands Andels kommercielle strategi.

- Dansk landbrug er i konstant bevægelse, og det er nødvendigt med flere forskellige forretningsben for at følge og ikke mindst præge udviklingen. Udover at levere kerneydelser til landbruget prioriterer vi samhandlen og partnerskabet med medlemmer, leverandører, producenter og forskningsindustri højt. Herigennem skaber vi grobund for yderligere udvikling af Vestjyllands Andel, så vi også fremadrettet er en innovativ og seriøs samarbejdspartner i markedet, siger Jeppe Tokkesdal.