Lyt til artiklen:

Vestjysk ser frem til Landsskuet

00:00
Hastighed: ???x
02:14

Hvordan kan danske husdyrproducenter producere mere for mindre og dermed være med til at sikre en bæredygtig fødevareproduktion i fremtiden, til gavn for hele verden? Ifølge Vestjysk kan landmænd i hele landet få stor gavn af to vestjyske dyder: vilje og nøjsomhed. Det er hovedbudskabet, når Vestjysk deltager i Landsskuet d. 30. juni - 2. juli i hal Q på Landsskuepladsen, MCH Messecenter Herning.

Det skriver Vestjysk i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Der har i lang tid primært været fokus på kvaliteten i fødevareproduktionen. Vi skal blive ved med at levere høj kvalitet, men vi skal også huske kvantiteten. I den aktuelle verdenssituation, hvor vi ikke ved, om vi står overfor en potentiel fødevarekrise, betyder udbytter meget mere end hidtil, for vi skal både kunne brødføde befolkningen og have foder nok til vores husdyr, siger Ida Ringgaard, rådgivningsdirektør i vestjysk.

Hun fastslår, at med vilje og gavn fra den vestjyske nøjsomhed, kan der skabes høje udbytter - også på næringsfattige jorde. Et eksempel herpå er kartoffelproduktionen i Vestjylland, og derfor står vestjysks kartoffeleksperter, Mads Bendix og Ib Clemmensen, torsdag og fredag klar på vestjysks stand til en snak om kartoflen og dens mange anvendelsesmuligheder.

- I den vestjyske kartoffelproduktion har landmændene på en sølle jord og uden at ødsle med ressourcerne fået dyrket en fantastisk højværdiafgrøde, som har mange anvendelsesmuligheder, ikke bare som fødevare, men også blandt andet som proteinkilde og i ingrediensindustrien, lyder det fra Ida Ringgaard.

På Landsskuet præsenterer vestjysk også hjælpeværktøjet Mælkinfo, som ved hjælp af mælkeanalyser gør det muligt for mælkeproducenten at sikre, at køerne er i topform.

- Ved at analysere mælken kan vi se, hvor godt foderet omsættes i vommen, om koen får for meget eller for lidt af noget, og hvordan fedtsyresammensætningen i mælken er. Det giver kvægbrugeren mulighed for at give koen præcis den fodersammensætning, den har brug for, for at yde optimalt, siger Ida Ringgaard og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Derudover giver Mælkinfo også grundlag for beregning af metanudledning per liter mælk, så landmanden har nogle faktiske tal at gå ud i fra i arbejdet for at reducere koens metanproduktion.