Lyt til artiklen:

Svineproducenter styrker fagligheden med ny chefkonsulent

00:00
Hastighed: ???x
01:38

Siden han afsluttede sin uddannelse på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, har han arbejdet som svineproduktionskonsulent ved forskellige rådgivningsselskaber samt med kvalitetskontrol inden for svinebranchen. Han har også erfaring inden for minksektoren som konsulent ved Kopenhagen Fur i projekt "Tjek på Farmen" samt anden erhvervsmæssig erfaring, bl.a. som projektleder ved halbyggeri, skriver Danske Svineproducenter i en pressemeddelelse.

Martin Berthelsen skal bidrage med faglige input i samarbejdet med SEGES Innovation og Landbrug & Fødevarer Gris. Tilsvarende skal han, sammen med de øvrige i sekretariatet, sikre de bedst mulige forhold for svineproducenterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I de kommende år vil vores erhverv komme under endnu større pres fra omverdenen. Derfor har Landsforeningen besluttet at omorganisere sekretariatet. Med den nye bemanding vil vi være rustet til at kæmpe endnu hårdere for staldgrisen og udbrede kendskabet til de gode forhold, vi kan tilbyde i dansk svineproduktion, siger direktør Per Bardrum, Danske Svineproducenter.

Danske Svineproducenter har et stort fagligt netværk og fører løbende drøftelser med Fødevarestyrelsen. Endvidere sikrer foreningen gennem høringssvar til ny lovgivning, at staldgrisens forhold er i fokus.

- Med Martins Berthelsens mangeårige erfaring både inden for svinerådgivningen, minksektoren og kvalitetskontrollen har han fagligheden i top. Vi ser frem til, at han kan bidrage med sin store viden, siger Per Bardrum.