Lyt til artiklen:

Majs- og raps-specialist ser frem til svensk messe

00:00
Hastighed: ???x
01:59

Limagrain deltager på Borgeby Fältdagar med et udvalg af raps- og majssorter. Udover raps og majs har firmaet forædling af korn og bælgplanter. På Borgeby kan man få en snak med de skandinaviske produktchefer for samtlige afgrøder.

Det skriver forædlingsselskabet i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

LG's produktchef for raps Lars Eriksen glæder sig til at vise en række rapssorter frem.

- Vi har haft betydelig succes med vores sortiment af vinterraps i Danmark. På Borgeby kan man se en række sorter der markedsføres i både Danmark og Sverige. Vi er opsatte på at gøre en særlig indsats i Sverige, for at finde de rette sorter til de svenske landmænd, der kan have nogle anderledes vejrmæssige udfordringer end i Danmark, fortæller Lars Eriksen.

LG's nye produktchef for majs, Mia Elgaard, glæder sig ligeledes til at møde landmændene på Borgeby, som er rejst dertil fra hele Øresundsregionen.

- De danske landmænd kender os rigtig godt, så jeg glæder mig til at udbrede kendskabet til netop vores majssorter hos de svenske landmænd også. Det, som er helt særligt ved at møde vores kunder på Borgeby, er, at vi sammen kan stå og kigge på, hvordan sorterne står på de demofelter, som vi har sået på marken forud for landbrugsmessen. På den måde kan vi i endnu højere grad være med til at klæde landmanden godt på til sit valg af sort til netop sin mark, fortæller Mia Elgaard.

- Det er virkelig glædeligt, at vi år har kunne deltage på messer igen efter flere år med restriktioner. Det bliver dejligt at se landmændene i øjnene og ikke mindst få en god snak, og vi kvitterer selvfølgelig med vores gode sokker og en lækker køletaske, siger marketingansvarlig Beate Visby.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man finder LG Danmark på stand M89 på Borgeby Fältdagar 29. og 30. juni 2022. Landbrugsmessen finder sted få kilometer over Øresundsbroen på Borgeby Kyrkväg uden for Björred i Skåne.