Lyt til artiklen:

Svinenoteringen er uændret

00:00
Hastighed: ???x
01:16

Danish Crown fastholder svinenoteringen på 11,10 per kg.

- Vi afsætter produkterne til en nogenlunde stabil efterspørgsel, så handlen kører fortsat, men der er ikke for alvor noget, som rykker i den ene eller anden retning. Horisonten i handlen er for kort, og den afventende stemning gør, at markedet stiller sig på flade fødder, siger Kasper Lenbroch, der er kommerciel direktør i Danish Crown.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er en uforandret efterspørgsel på skinker, bacon, kamme og brystflæsk, mens salget af forender, bove og nakker venter på, at grillvejret for alvor sætter ind over Europa.

Til landene udenfor Europa er der en stabil eksport, mens Kina fortsætter samler interessen om de klassiske Kina-varer.

Tilmeldingen til indeværende uge blev en anelse højere end forventet i prognosen, og med den slagtekapacitet, der har været til rådighed, betyder det, at der skal udsættes ca. 120.000 grise til uge 25.

Der forventes en tilmelding til næste uge af lidt lavere karakter, og det vil forventeligt betyde, at antallet af udsatte grise reduceres til ca. 100.000.