Lyt til artiklen:

Kartoffelrenser med kapacitet som en sprøjte

00:00
Hastighed: ???x
01:15

LANDSSKUETS NYHEDSPRIS: Danske Opti Weeder fås fra to til otte rækker, og med en arbejdshastighed på 15 til 20 kilometer i timen minder kapaciteten om en sprøjtes kapacitet. Den kan skræddersys til alle behov ind for mekanisk bekæmpelse.

Der er både mulighed for blindrensning, inden kartoflerne kommer op, og også muligt at rense kartoflerne, når de er kommet op.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Opti Weeder kan både rense på kammene og imellem kammene, samt udstyres med Crown Crusher, der er mekanisk vækststandsning i kartofler. Vækststandsningen sker ved, at kartoffeltoppen skæres over ved jordoverfladen, og dermed stopper væksten.

Der er mulighed for GPS-styring med sektionskontrol på alle rækker, så de hver især kan hæves og sænkes med en hastighed på 10 kilometer i timen. Den er Isobus-kompatibel til traktorens integrerede skærm.

Der er mulighed for at se en seks-rækket Opti Weeder til Landsskuet på Fasterholts stand, hvor den vil være udstyret med de forskellige udstyrsvarianter og opbygninger, der er i programmet.