Lyt til artiklen:

Mikromejeri til malkerummet

00:00
Hastighed: ???x
01:14

LANDSSKUETS NYHEDSPRIS: Mange drømmer om at etablere eget mikromejeri for at kunne producere smagfulde og bæredygtige mejeriprodukter, herunder restauranter, hoteller og landmænd, som ønsker at skabe øget værdi af deres mælk.

- Vi oplever stor interesse for udstyr til mikro- og gårdmejerier fra både landmænd og horesta-området. De ønsker løsninger med fokus på kvalitet, og så skal det være med en overkommelig arbejdsindsats, siger den danske importør Tommy Overby fra Overby Export Consulting.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye P50 EL Professional er, som navnet indikerer, en professionel pasteuriseringskedel til gård- og mikromejerier. Den rummer 50 liter og er udstyret med omrører. Opvarmningen er op til 100 grader celsius, og den nedkøler til 32 grader celcius med koldt vand fra hanen, alternativt kan den tilsluttes isvand.

I forhold til den tidligere version er pasteuriseringskedlen udstyret med en software, der automatisk kan styre produktionen og opsamle data til dokumentation af fremstillingsprocessen.