VKST bakker op om plantefond

Landbrugets Plantefond er afgørende for, at planteavlen kan bevare uvildige forsøg.

Det skriver rådgivningsvirksomheden VKST i en pressemeddelelse.

- Med midlerne i Plantefonden kan vi være med til at sikre, at der bliver lavet fx landsforsøg fremadrettet. Ellers er det firmaerne og andre interesser, der kommer til at styre hvilke forsøg, der bliver lavet fremfor og ikke de aktuelle udfordringerne hos landmanden, siger John Nielsen, der er næstformand i VKST og tilføjer, at også arbejdet med alternativer til udfasede pesticider samt dispensationsansøgninger som for eksempel den man så til Reglone, kan komme i fare, hvis der ikke findes ny finansiering, og det samme gælder dispensationsansøgninger.

John Nielsen understreger, hvor vigtig fonden er for, at landbruget kan være med til at sætte dagsordenen fremover:

- Vi skal selv give vores bud på, hvordan vi løser udfordringerne, hvis vi lader vi andre gøre det, vil det være en katastrofe for erhvervet. Det er os, der skal sætte dagsordenen på de forhold, der kommer til at påvirke planteavleren fremover. Og derfor skal vi have nogle økonomiske ressourcer til fx at forske og få ny viden inden for områder som fx klima, biodiversitet og kvælstof. Det er kun på den måde, vi kan være med til at påvirke dagsordenen, siger John Nielsen, der kalder Plantefonden for nødvendig og et udtryk for rettidig omhu.

Slut med promilleafgiftsmidler

I forbindelse med Landbrugsaftalen flyttede partierne bag aftalen midler fra Promilleafgiftsfonden, så der fra 2023 er færre midler til fx landsforsøg. Det betyder, at en række af de indsatser, der har stor betydning for planteavleren, vil forsvinde, hvis ikke man finder nye finansieringsmuligheder.

-Det er helt afgørende for hver enkelt landmand og for hele erhvervet, at vi har nogle midler, vi kan bruge til forskning og innovation på planteområdet, siger John Nielsen og fortsætter:

-Vi skal være klar fra 2023, ellers risikerer vi at smide alt det væk, der er bygget op. Så vi skal være klar til at levere løsninger, så vi ikke lægger alle forsøg og nye tiltag over i andres hænder.

Indenfor bl.a. frø, mælk og gris kender man allerede produktionsafgifter, der er med til at understøtte det faglige arbejde på lige netop de fagområder. Og nu kommer den almindelige planteproduktion med. Det betyder, at alle landmænd bliver opkrævet 3 kr. pr. ha landbrugsjord, dvs. de hektar man modtager grundbetaling. Dermed får fonden 35-40 mio. kr. årligt, hvilket et minimum for at kunne finansiere de vigtigste aktiviteter.