Lyt til artiklen:

Debat: Effektivitet gavner

00:00
Hastighed: ???x
01:51

Energi- og klimaminister Dan Jørgensen fortæller, at energieffektivitet er vejen frem. At det også handler om at træffe energieffektive valg i hverdagen. Og at der er mange handlemuligheder, som kan igangsættes hurtigt.

Jeg er helt enig: energieffektivitet er en af vejene frem. Energieffektivitet skal fremmes. Også i landbruget er der mange muligheder, der kunne iværksættes hurtigt. Men vi bremses af mange indviklede love og regler. Hvorfor skal den aktuelle politik sætte så mange forhindringer op for erhvervet i at være både energieffektiv, klimaeffektiv og miljøeffektiv?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Handlemulighederne ligger jo også her lige for.

Landbruget kan effektivt producere langt mere biogas og anden grøn energi, der kan fortrænge de fossile energikilder end der gives mulighed for i dag.

Effektiv produktion giver mest korn på marken og giver således størst energieffektivitet pr. produceret enhed. I modsætning til økologisk produktion, som fremmes via lovgivning.

Landbrugets klimaudfordringer kan også langt hen ad vejen løses ved effektivitet. Dyrkning og opsamling af klimagasser kan effektiviseres bl.a. ved flerårige afgrøder og plantning af træer. Et par andre eksempler: En effektiv og dermed intensivt dyrket afgrøde samler mest CO2 op og belaster mindst muligt i produktionen, men tæller ikke. Effektiv dyrkning med dræning og kalkning af lavbundsjorde hindrer emission, men vådlægning med øget emission fremmes.

Landbruget er parat - og husk hr. minister: Effektive love og regler er også vejen frem.