Lyt til artiklen:

Konvoj med otte kartoffelmaskiner åbner nye klargøringscenter

00:00
Hastighed: ???x
01:51

WekoAgro holder åbent hus i Bording i det nye klargøringscenter den 22. juni, hvor firmaet præsenterer en række nyheder fra ind- og udland. Den nye Puma 4, en selvkørende 4-rækket kartoffeloptager fra AVR kommer også forbi centret.

Ved indvielsen af det nye klargøringscenter ankommer en 200 meter lang konvoj af lastbiler med otte kartoffeloptagere fra AVR. Blandt andet den helt nye selvkørende 4-rækket PUMA 4, skriver WekoAgro i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der bliver masser af grej at se på ved arrangementet, lover forhandleren. For eksempel en pendlervogn fra Downs, en ny vandingsmaskine og de forskellige grønne kvalitets-kartoffelmaskiner fra belgiske AVR, stenstrenglæggere og bedplove fra Standen. WekoAgros øvrige afdelinger præsenterer også maskiner fra Horsch og SIP.

Leverandører fra England, Belgien og Holland vil være til stede sammen med medarbejdere fra WekoAgro.

- Så der er alle muligheder for at benytte sig af deres specialviden. Stil spørgsmål og få svar og inspiration med hjem. Bliv opdateret på de mange forskellige kartoffelmaskiner og det samlede sortiment, skriver forhandleren.

- Vi glæder os til at præsentere de mange forskellige kartoffelmaskiner og ikke mindst vores nye rammer i Bording, der skal være med til at løfte et fortsat godt forretningsområde. Det er første gang i flere år, at så meget forskelligt kvalitetsgrej udstilles samme dag, hvor kunderne også kan tale direkte med producenterne, fortæller Tom Myrdal, administrerende direktør.