sonsoreret-indhold

Lyt til artiklen:

Preben er altid tæt på, når det gælder

00:00
Hastighed: ???x
03:34

Der bliver hamret, skruet og smurt på den store Grimme SE 150-160-kartoffeloptager i værkstedet ved Dansk Maskincenter i Toftlund. Om to uger skal den nemlig være kampklar til at tage kartofler op på marker blot fem kilometer fra servicecentret.

- Jamen vi er i fuld gang med at gå maskinen igennem. Det er lige før vi splitter den ad og samler igen, da den skal være helt i orden når vi afleverer den, siger Preben Uhd.

rich-media-1
DMC I Toftlund er et af fire servicecentre i Danmark for Grimme A/S. Foto: Jørgen Ahler

Preben Uhd har i snart 30 år arbejdet med kartoffelmaskiner. De seneste seks har det særligt været Grimme-maskiner som han har taget under kærlig behandling.

- Vi fik tilbud fra Grimme om at være servicecenter for dem, og det kunne vi da bare ikke sig nej til. Det er en kæmpe fordel, hvor vi får en masse på lager fra dem, og Grimme får os til at hjælpe kunderne tættere på, hvor de er, siger Preben Uhd.

Servicecentre tæt på kunden

Dansk Maskincenter i Toftlund i Sønderjylland er et af de fire servicecentre som Grimme A/S bruger her i Danmark, til at servicere sine kunder.

Vi har prioriteret at oprette de her servicecentre, så vi kan være tæt på kunden og hjælpe dem, der hvor de er. Uanset om der er tale om service eller blot en reservedel, så er det rart for kunden, at de ikke skal helt til Rødkærsbro for at få hjælp, siger Lasse Jensen, der er chef for service ved Grimme A/S.

rich-media-2
Hele maskinen får en tur inden den skal i marken. Foto: Jørgen Ahler

Og det er virkelig en kæmpe fordel, ifølge Preben Uhd, at de kan hjælpe Grimme-kunderne i det sønderjyske.

- Vi bestræber os på at kunne være hos kunden indenfor en time, uanset hvad problemet er, så bør vi kunne hjælpe dem her fra, siger Preben Uhd.

Og ligesom DMC i Toftlund, så har Grimme A/S netop placeret de fire servicecentre strategisk rundt om i landet.

- Det er en klar strategi, at de ligger som de gør. Vi har for eksempel fuldstændig styr på, at de har de rigtige reservedele på Samsø, eller nede ved roemaskinerne nede på Lolland ved Karl Mertz, forklarer Lasse Jensen.

- Kartoffelavlerne kører jo efter klokkeslæt, de har ikke tid til at stå stille, så det er meget vigtigt, at vi er tæt på med hjælpen, siger Preben Uhd.

Servicecentre i hele skandinavien

Strategien med servicecentre i nærområderne bruger Grimme A/S også i resten af skandinavien.

- I Sverige har vi mere bygget det op omkring forhandlere, men stadig strategisk lagt tæt på, hvor kunderne er. Det samme gør sig gældende i Norge, siger Lasse Jensen.

rich-media-4
Lasse Jensen er chef for service hos Grimme A/S. Foto: Jørgen Ahler

Og Lasse Jensen vil da heller ikke afvise, at der kan komme flere til fremtiden.

- Vi vil da helt sikkert kigge på om der er brug for flere centre. Men lige nu synes jeg faktisk vi er godt dækket, hvor vi yder en god service og viser kunderne, at vi står 100 procent bag vores produkt, siger Lasse Jensen.

rich-media-5
Servicecentret i Toftlund har både service og reservedele til Grimmes maskiner. Foto: Jørgen Ahler

For Preben Uhd fortsætter det store arbejde med at gøre kartoffeloptageren klar inden deadline. Det arbejde han udfører via servicecentret, det er han overbevist om, der kommer mere af i fremtiden.

- Jeg tror der kommer flere servicecentre. Man kan jo se rundt omkring ved kollegerne, at de også bliver servicecentre. Jeg tror det er en kæmpe fordel for alle, slutter Preben Uhd, mens han skruer videre på den røde Grimme SE 150-160.

rich-media-6
.