Lyt til artiklen:

Hvordan etableres den perfekte kløvergræsmark?

00:00
Hastighed: ???x
02:10

Græsland 22 skal ikke kun handle om at få græsset fra mark til foderbord. Det skal i den grad også handle om etablering af den perfekte kløvergræsmark, og hvordan den passes og plejes.

Sammen med otte af de førende jordbearbejdnings- og såmaskineproducenter har vi omdannet midten af Græsland-demoarealet til otte græsparceller, hvor producenterne har givet deres bud på etablering af den perfekte kløvergræsmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Etableringen af de otte græsparceller begyndte i slutningen af juli 2021, hvor de otte producenter hver især fik en parcel på 0,6 hektar, hvor halvdelen var nedvisnet med Glyphosat.

- Der har været frit spil for jordbearbejdning forud for såningen,. Det måtte bare ikke udføres med en plov. Deltagerne kunne udføre jordbearbejdningen fra den 26. juli 2021, og fra den 10. august kunne såningen udføres, fortæller Gurli Klitgaard, produktchef hos DLF, og én af medarrangørerne bag Græsland 22.

Hvorfor reduceret jordbearbejdning?

- Vi oplever at flere og flere landmænd der arbejder med reduceret jordbearbejdning, og samtidig kan det også være, at vi får nogle krav hvor vi ikke har Roundup til rådighed, og så er det faktisk fint at kunne forny vores græsmarker på andre måder, siger Gurli Klitgaard.

- Som det ser ud lige nu skal vi have vores græsmarker til at ligge længere, så det er også i fokus, at vi gerne vil finde en måde, hvor vi kan få etableret eller sået i vores græsmarker, så den kan holde et år eller to mere end vi plejer at have den til at ligge.

Undtagelsesbrug - dem med mere en 170 kg N pr. hektar - må ikke pløje græsmarker forud for etablering af en ny græsmark. Derudover må græsmarker kun pløjes fra 1. marts til 1. juni.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Så hvis kløvergræsmarken skal etableres i august, er der ikke mulighed for at pløje forud for såningen.

rich-media-3
Sådan så arealet med de otte parceller ud, efter at de producenter, der ønskede at bruge et jordbearbejdningsredskab forud for såningen, havde været i marken. Foto: Morten Damsgaard.

Omkostninger vurderes

Ved såningen er der vejet præcist, hvor meget hver enkelt producent har sået ud, og i september er der kigget på fremspiringsprocenten af kløvergræsset.

Etableringsomkostninger bliver gjort op, og resultaterne offentliggøres på Græsland 22.