På Københavns Universitet, Institut for Produktionsdyr og Heste, arbejdes i øjeblikket på et projekt, der har til formål at finde en effektiv, enkel og økonomisk metode til at diagnosticere de tabsvoldende tilfælde af produktionssygdommen sur vom eller SARA (subakut vomaccidose) hos kvæg.
Sur vom kan opstå, når køerne ? for at kunne opretholde en høj mælkeydelse ? skal æde store mængder letfordøjeligt foder. De fleste køer klarer dette uden problemer, men hos nogle køer tipper balancen mellem mikroorganismerne i koens vom, hvilket får pH i vomindholdet til at falde.