Lyt til artiklen:

Tredobbelt 25 års jubilæum hos Scantruck

00:00
Hastighed: ???x
01:48

Der er jubilæum hos Scantruck i Skive. Tre distriktschefer, alle for Manitou, kan nemlig hver især fejre 25 års jubilæum. Det gælder distriktschef i Vestjylland, Hugo Sterring, distriktschef på Fyn og i Sønderjylland, Otto Madsen, og distriktschef i Nord- og Østjylland Freddy Lange Nielsen.

Det skriver Scantruck i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er en meget usædvanlig begivenhed, at alle tre distriktschefer for Jylland og Fyn runder et kvart århundrede hos Scantruck samtidig. Som virksomhed er vi særdeles stolte af, at så gode og dygtige medarbejdere har valgt Scantruck som deres arbejdsplads i så mange år. Og heldigvis er de jo slet ikke færdige endnu, siger salgschef Claus Bjerregaard.

- Mange steder slides sælgere op af firmaet, og mange steder slides firmaet af sælgerne. Men åbenbart ikke hos Scantruck. Her løber man heldigvis ikke af pladsen i utide. Det er en cadeau til både Hugo, Otto og Freddy - og vel også til Scantruck, vurderer salgschefen.

De tre jubilarer er fælles om at have solgt Manitou-maskiner for Scantruck i hobetal. De kom dog til firmaet med vidt forskellige baggrunde.

Hugo Sterring havde repareret jagerfly på Flyvestation Karup. Otto Madsen havde skruet i landbrugsmaskiner og kørt lastbil i Australien. Og Freddy Lange Nielsen havde lavet tagsten, været brugsuddeler og solgt babyartikler og chokolade.

For alle tre gælder også, at de har været med fra dengang, da Scantruck byggede hovedkvarter i Skive og firmaet solgte Manitou - og kun Manitou.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Scantruck A/S markerer det tredobbelte sælger-jubilæum med en reception i hovedkvarteret på Katkjærvej 5 i Skive fredag den 10. juni fra klokken 13.00 til 16.30.