Lyt til artiklen:

Debat: - Hvordan er det lige med vores drikkevand?

00:00
Hastighed: ???x
01:53

Regeringen har i Finansloven sammen med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne afsat 170 millioner kroner til en drikkevandsfond. Den har til formål at beskytte drikkevandet bedre og en bekendtgørelse er sendt i høring. Heraf fremgår, at det blandt andet bliver muligt for kommuner og vandselskaberne at søge penge til at beskytte jorden over grundvandsmagasinerne. De kan f.eks. søge penge til at opkøbe jord, så der efterfølgende kan plantes skov eller etableres lysåben natur, hvilket beskytter grundvandet, hedder det i pressemeddelelsen, fordi der ikke bliver brugt sprøjtemidler i skove og på naturområder.

Men hov, der er ikke lukket en eneste drikkevandsboring de sidste over tyve år pga. sprøjtemidler anvendt på marken. Og de koncentrationer man finder landbrugets midler i, er oftest under de grænseværdier, der er sat af forsigtighedshensyn. Hvorfor så hindre fødevareproduktionen?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har man bekymringer om drikkevandet bør fokus flyttes. Der er nemlig igen fundet PFOS-koncentrationer på flere tusinde gange over grænseværdien. Det er nu fundet i det terrænnære grundvand tæt ved drikkevandsboringer i Odsherred.

Her lyder meldingen fra Miljøstyrelsen - at de nye fund da er lavere end dem i Korsør og at man ikke har overblikket over PFAS-forureninger og at der ikke er en generel forpligtelse til at indrapportere PFAS til Miljøstyrelsen.

PFAS er i modsætning til landbrugets sprøjtemidler ikke nedbrydeligt, hverken i jorden eller i de kroppe, der måtte optage dem.

Alligevel er det landbrugets sprøjtemidler og næringsstoffer for den sags skyld, der både er mest fokus på fra politikernes og myndighedernes side og på det område, der afsættes midler til at bekæmpelse. Er det mon landbruget man vil bekæmpe eller drikkevandet, man vil beskytte.

Få dog proportionerne på plads.