Lyt til artiklen:

Fjerritslev gør klar til dyrskue

00:00
Hastighed: ???x
01:25

De sidste forberedelser er ved at være på plads til LandboNords dyrskue i Fjerritslev den 21. maj. Efter aflysninger i 2020 og 2021 på grund af coronarestriktioner, er dyrskuepladsen endnu en gang klar til at byde på forårsfest for land og by.

Det skriver LandboNord i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ventetiden har været lang, men vi er overvældet over at se, at der stadig er bred tilslutning til dyrskuet. I år kan vi se, at vi endda sætter rekord hvad angår antallet af tilmeldte kvæg med 117, siger dyrskuekoordinator Karin M. Larsen.

Udover en række forskellige kvægracer, vil der også være udstillet en række landbrugsmaskiner, heste og får - plus de dyr, som er en del af børnedyrskuet.

I år har børnene fået et helt nyt dyrskuetelt, hvor de kan udstille dyrene. Norlys Vækstpulje og Sparekassen Danmark Fonden Himmerland har hver doneret 45.000 kroner til teltet, som vil være omdrejningspunkt for en masse aktiviteter for børn.

For de lidt ældre vil der også være noget at komme efter. Underholdningen for alle aldre omfatter blandt andet opvisning af folkedansere fra Tranum og Tolstrup, hundeopvisninger ved DcH Han Herred og Vesløs Hundesport. Desuden afholder Brovst Rideklub et kæphestestævne for alle interesserede.