Lyt til artiklen:

Skæg og blå briller bag den første Nutrifair

00:00
Hastighed: ???x
01:21

Første gang Messe C's direktør, Grete Højgaard, kunne byde velkommen til Nutrifair var i januar 2012.

Ved dagens åbningstale i anledning af tiårsjubilæet løftede hun lidt af sløret for, hvordan den første udgave af Nutrifair i sin tid blev til på baggrund af hemmelige henvendelser fra dele af landbrugsbranchen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg husker de første sonderinger for en halv snes år siden, hvor det næsten foregik med skæg og blå briller. For der var også politik i det, fortalte hun.

I dag, lidt mere end 10 år senere, bød hun velkommen til den længe ventede jubilæumsmesse, som corona spændte ben for tre gange - i januar 2021, i maj 2021 og i januar 2022.

Grete Højgaard fortalte om nogle af coronaudfordringerne og den tætte dialog, som Messe C havde haft med hver eneste udstiller.

Og netop gennem den kontakt og en tæt dialog med messekommiteen, som repræsenterer branchen, konstaterede hun, at der er brug for Nutrifair.

Hun konstaterede, at messen siden 2012 er vokset sig større og større og nu har bredt sig til flere haller, hvor de 250 udstillere er klar til at møde publikum tirsdag og onsdag.