Styrelse: Højteknologisk markarbejde vinder frem

Laboratorieanalyser af gylle, satellitbaserede målinger af markernes kvælstofbehov og landbrugsmaskiner, der automatisk doserer hvor på marken, den skal sprede mest gødning. Nu kan de teknologier delvist erstatte efterafgrøder, og den mulighed har rigtig mange landmænd grebet.

Det skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

- Det er kun få år siden, at muligheden for at erstatte efterafgrøder med præcisionslandbrug var på forsøgsbasis. Nu er præcisionslandbrug for første gang et muligt alternativ til målrettede efterafgrøder for alle landmænd, og derfor er det glædeligt at se så mange, der griber den mulighed, siger teamleder i Landbrugsstyrelsen Jakob Møgelvang.

Såning af efterafgrøder skal sikre, at overskydende kvælstof ikke siver ud i søer, åer og fjorde eller ender i grundvandet. Ved hjælp af præcisionslandbrug kan landmanden sikre, at jorden får præcis den mængde kvælstof, afgrøderne har brug for.

Og beregninger fra Aarhus Universitet viser, at hvis 11 hektar jord dyrkes som præcisionslandbrug, har det samme effekt på kvælstofudledningen til vandmiljøet som én hektar efterafgrøder. Men gevinsten ved slippe for at skulle så efterafgrøder er langt fra den eneste.

- Gevinsterne er faktisk mange. Præcisionslandbrug kan både give højere udbytte, lavere omkostninger til gødning og spare tid i marken. Det kræver en investering i den rette teknologi, men det lader til, at fordelene for rigtig mange opvejer ulemperne, siger teamleder i Landbrugsstyrelsen Jakob Møgelvang.

I alt vil 494 landmænd samlet dyrke et areal på over 98.962 hektar som præcisionslandbrug. Og endnu flere kan komme til i løbet af året. Der findes nemlig flere typer efterafgrøder med forskellige datofrister for indberetning, og helt frem til efteråret kan landmænd indberette, at de bruger præcisionslandbrug.