Abonnementsartikel

Det kan være en bekostelig affære, hvis der ikke er styr på yversundheden i besætningen - men der udvikles hele tiden på området, så målet om en bedre yversundhed kan nås

At opretholde en god yversundhed i besætningen kan for nogle virke ganske uoverskueligt, mens andre har godt styr på at holde celletallet nede. Generelt er celletallet over de seneste år faldet ? men der er stadig plads til forbedringer.

Det er ikke noget nyt, at et for højt celletal kan koste på bundlinjen. Man risikerer kvalitetsfradrag for mælken. Og behandlinger af yverbetændelser kan være en dyr affære. Men ikke nok med det, der er også øget risiko for udsætning, lavere mælkeydelse og ikke mindst ekstra arbejdsindsats ? hvilket man måske kan have tendens til at glemme.

I det nye Nøgletalstjek i DMS er der nye celletalsparametre. Parametre, som skal være med til at målrette indsatsen for bedre yversundhed. Der regnes kun med én celletalsgrænse i de nye parametre. Således regnes en ko for at have en yverinfektion, hvis celletallet er over 200.000, og hvis den ligger under, er den ren. Det må siges at være til at tage og føle på.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

En af grundene til at yversundheden ? måske ? driller i besætningen kan være, at man ikke har helt styr på malkeanlægget, eller at det kniber med de gode malkerutiner.  Hvis man vil have vished for, at malkeanlægget er korrekt indstillet og tilpasset køerne i besætningen, eller om der anvendes de korrekte rutiner ved malkning, kan man derfor få lavet en dynamisk måling under malkning. En måling, som foretages af kvalitetsrådgivere fra Videncentret for Landbrug. Med specielt måleudstyr måler de diverse parametre ved selve malkningen, ligesom malkerutinerne bliver overvåget. Det gør det efterfølgende muligt at belyse samspillet mellem ko, malkeanlæg og malkerne. Læs mere herom i artiklen på side 8-10.

Udover at en dårlig sundhed giver ringere velfærd hos køerne, koster det som sagt på bundlinjen ? både direkte og indirekte. Og er der noget, vi ikke har råd til, så er det en dårlig indtjening.

De fleste mælkeproducenter har lagt sig selen og gør alt, hvad de kan for at få noget ud af den daglige indsats. Desværre er det ikke alle, det lykkes for. Og opgørelsen af produktionsøkonomien for 2012 viser da også, at det gennemsnitlige driftsresultat for kvægbrugene er lidt lavere end året før ? men trods alt bedre end de forrige år. Faldende mælkepriser og stigende foderpriser er man dog ikke selv herre over. Heldigvis ser det ud til, at 2013 indtil videre tegner bedre end 2012.