Abonnementsartikel

Mælkeproducent Anders Hvid Pedersen fra Sugebæk ved Silkeborg er en tilfreds mand. I 10 måneder har han i al hemmelighed lagt produktion til afprøvningen af Lelys nye fuldautomatiske fodderskubber, Lely Juno, og han har kun rosende ord til overs for robotten:

- Køerne ved, at der er frisk foder, når de kan høre robotten, siger Anders Hvid Pedersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anders Hvid Pedersens lille besætning på 50 malkekøer har været en af ti test-besætninger. Robotten skubber automatisk foder inden for køernes rækkevidde på foderbordet en gang for hver to timer døgnet rundt.

Det sparer ham for omkring 15-30 minutters arbejde om dagen. Den største fordel ved robotten er dog, at der er mere aktivitet i stalden, forklarer han til Maskinbladet.

Køerne har fået en højere foderoptagelse, og de går ofte i malkerobotten, hvor der nu gennemsnitligt registreres 3,2 malkninger pr. ko pr. døgn.

Anders Hvid Pedersen tror på, at robotten vil få en fremtid på foderbordet i flere malkekvægbesætninger.