Lyt til artiklen:

Samarbejde med landmænd gav automatisk silostyring

00:00
Hastighed: ???x
03:44

- Tænk, hvis jeg også kunne styre siloerne med samme system, som jeg bruger til at styre fodringen med?, tænkte Flemming Pedersen, der er kvægbruger.

Han lod det ikke blive ved tanken, men ringede til Feedlync by Cowconnect, hvis system han allerede kendte, og præsenterede ideen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det skriver Feedlync by Cowconnect i en pressemeddelelse.

- Ja, så for mig begyndte det egentlig med, at jeg fik en tovli' tanke, siger han med et grin.

Men tanken var slet ikke så tovli' endda. For faktisk gik udviklerne hos Feedlync allerede med en lignende idé, og de var derfor begejstrede for Flemming Pedersens henvendelse og entusiasme. Efter et halvt års intensiv udvikling er Feedlync klar til at lancere den seneste produktudvikling kaldet Silolync.

Silostyring via app

- Automatisk silostyring til fodring er en ny løsning til automatisk læsning af råvarer i fodervognen, forklarer salgskonsulent Thomas Grenaa Christensen fra Feedlync.

Det hele bliver styret via den app, som landmænd, der bruger Feedlync, allerede er kendt med. Foderet blandes efter foderplanen, når der læsses fra siloerne, og app'en sørger selv for at stoppe, når den ønskede mængde af det valgte fodermiddel er læsset. Herefter skifter appen automatisk til næste fodermiddel, og forsætter læsningen indtil læsningen af alle fodermidler er fuldført. Styringen kan også benyttes til for eksempel påfyldning af vand og melasse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lagerstyring og dokumentation

Flemming Pedersen, hvis gård ligger i nordjyske Fjerritslev, ser mange fordele i at bruge Feedlync i arbejdet med de omkring 500 Rød Dansk Malkerace, han har gående:

- Før havde vi noget af kraftfoderet liggende på ladegulvet, og det kunne ske, at en ræv, en hund, en kat eller en fugl kom forbi. Nu er det hele i siloer, så det er mere hygiejnisk, fordi det er i et lukket system.
- Desuden har vi nu lagerstyring på siloerne, så jeg kan se i app'en, når det er tid at genbestille.

Flemming Pedersen dyrker selv en del af det foder, køerne får. Derfor har han koblet systemet sammen med en brovægt, han sidste år fik installeret. Der får han indvejet de afgrøder, der bliver høstet på hans marker. De bliver registreret i Feedlync, der igen hænger sammen med siloerne og foderplanerne.

- Det betyder, at jeg får mulighed for at dokumentere meget mere, hvilket kan have betydning for, hvad jeg må bruge af gødning på markerne, forklarer han.

Effektivisering af arbejdstid

Den erfarne landmand peger også på, at systemerne sparer tid og gør arbejdet mere effektivt:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For vi kan foretage os noget andet, mens sneglen i siloen snurrer. Vi kan endda gå et andet sted hen, for man kan lige tjekke i appen, om den stadig kører.

Der spares desuden motortimer på læsser og blande-traktor, fordi maskinerne kan stå slukket, imens Silolync læsser råvarerne elektrisk og automatisk.

- Desuden sparer jeg administrativ tid. Hvis min fodringsrådgiver ændrer i foderplanen, behøver jeg kun ændre oplysningerne ét sted, fortæller han.

Præcis læsning af foder

Endelig er der også den afgørende fordel, at blandingen af foder bliver mere præcis:

Silolync sættes i gang manuelt, men derfra kontrollerer den start og stop af en eller flere råvaresiloerne automatisk med meget høj præcision.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Efter at have testkørt Silolync de seneste seks måneder ser vi en meget præcis læsning af råvarer, som kan optimere fodringsomkostningerne i tider, hvor foderpriserne stiger, siger Thomas Grenaa Christensen fra Feedlync.

- Vi har en meget præcis læsning, som gennem det seneste halve år på en af vores testejendomme ligger indenfor 0-0,7% afvigelse i alle fodermidler. Det giver en meget ensartet læsning hver eneste dag, hvilket kan gavne køernes sundhed.