Lyt til artiklen:

Multiva kommer med ny Optima såbedsharve

00:00
Hastighed: ???x
02:43

Optima Evo er en bugseret såbedsharve udviklet til brug i et traditionelt dyrkningssystem hvor der pløjes eller bearbejdes med kultivator.

Optima Evo er udviklet til brug på alle jordtyper og kan tilpasses den enkelte brugers ønsker i kraft af et omfattende udvalg af tilbehør. Optima Evo tilbydes i arbejdesbredder fra 6 til 10 meter

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skriver Multiva i en pressemeddelse.

Testet i Danmark

Optima Evo har været i lange testforløb både i Jylland og på Sydhavsøerne i de sidste to år for, at få en masse vigtig feedback fra kunder.

Optima Evo er bygget op over syv rækker tænder, symmetrisk monteret på rammen og en smal tandsporsafstand på blot 75mm og en 42mm bred spids er ensbetydende med en unik og homogen kultivering i hele arbejdsbredden. Den gennemtestede TerraFlex tand bryder jorden og sikrer en god opblanding, i samspil med de velfungerende efterredskaber efterlades et såbed i optimal kvalitet. Den ensartede bearbejdning hvor stort set hele profilen bearbejdes, sikrer en stor andel af mindre jordpartikler i den nedre del af såbedet, samt større og grovere partikler langs overfladen.

Optima Evo tilbydes med en vendbar stålspids, og en carbidspids for øget holdbarhed.

Alle indstillinger af harven foretages enkelt og bekvemt hydraulisk eller mekanisk uden brug af værktøj, dette for at give brugeren den bedste oplevelse og minimere tidsforbruget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nye kombinationer

Optima Evo tilbydes med en ny kombination, hvor hydraulisk planerplanke bag efterfulgt af rotorsmuldrer sikrer et såbed med en større andel mindre og fine jordpartikler i de øverste jordlag, specielt målrettet kunder med småfrøede højværdiafgrøder i sædskiftet.

En ny 2-bullet efterharve tilbydes også, denne sikrer en ensartet bearbejdning og en øget gennemstrømning af planterester, hvor dette er krævet. De effektive efterredskaber er udviklet med brugeren i fokus og kan hurtigt og bekvemt indstilles uden brug af værktøj, skriver Multiva.

For at imødekomme nuværende og fremtidige regler vedrørende bremsekraft og sikkerhed, tilbydes Optima Evo med såkaldte kombi-bremser, hvor brugeren selv vælger om det hydrauliske bremsesystem skal anvendes eller det 2-kreds pneumatiske system.

Single-hjulene i kombination med boogiehjul på sidesektionerne, giver en meget rolig gang i marken, skriver Multiva.

Lancering

Nyheden vil blive vist på udstillinger i løbet af sommeren, og efteråret. Første fremvisning vil være på Roskilde Dyrskue i maj måned. Produktionen af Optima Evo påbegyndes i efteråret 2022.