Overgaard Gods, Kokkenborg og Go-Gris går sammen ind i et projekt om at udvikle værktøjer, der skal sikre den mentale sundhed hos både ledere og medarbejdere.

Det skriver konsulentvirksomheden TrinTrin i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Direktør Jonas Würtz Midtgård, Go-Gris siger:

- Vi skal være med i front, hvis vi skal kunne drive moderne landbrug og tiltrække og fastholde de gode medarbejdere. Vi skal stå sammen som team og vi skal kunne snakke om de ting, der er behov for, siger Jonas Würtz Midtgård, direktør hos Go-Gris.

- Vi skal være med i front, hvis vi skal kunne drive moderne landbrug og tiltrække og fastholde de gode medarbejdere, siger Jonas Würtz Midtgård (i midten), direktør hos Go-Gris. Pressefoto
- Vi skal være med i front, hvis vi skal kunne drive moderne landbrug og tiltrække og fastholde de gode medarbejdere, siger Jonas Würtz Midtgård (i midten), direktør hos Go-Gris. Pressefoto

Stor fondsbevilling

Velliv Foreningen har givet konsulentvirksomheden TrinTrin en stor fondsbevilling til projektet "Kreativitet og mental sundhed i virksomhedsledelse".

TrinTrin arbejder med udvikling af mennesker og organisationer med særligt fokus på mental sundhed via kreativitet. Det handler om at få
værktøjer til at skabe nyt, se nye løsninger, samle på idéer og sætte
dem i spil i det daglige.

Evnen til at se tingene på nye måder kan trænes, og det hjælper
beviseligt på den mentale sundhed, evnen til samarbejde og evnen til at løse opgaver på nye smarte måder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Værktøjskasse og handlinger

Indsatsen består af et kursusforløb over 12 måneder, hvor der indgår workshops på de enkelte landbrug, to dages internat, onlinemøder og webinarer. I forløbet undervises der i mental sundhed, kreativitet som værktøj, inddragende og udviklende mødeformer, den seneste forskning om kreativitet og hjerner, organisations- og ledelsesteorier og inddragelse af filosofiens syn på mennesker.

Alt sammen noget, der skal give lederne en værktøjskasse til sikring af mental sundhed på arbejdspladsen. Virksomhederne skal undervejs finde på konkrete handlinger og eksperimenter, der kan sættes i spil i dagligdagen.

- Jeg forventer, at vi gennem dette forløb bliver i stand til at tackle forskellige udfordringer og problematikker, som i dag kan være svære at tage op. At vi får fælles fodslag og bliver bedre til at kommunikere med hinanden på tværs af hele virksomheden, siger direktør Kasper Henricksen, Overgaard Gods

Også Overgaard Gods er med i projektet. Direktør Kasper Henricksen (yderst til højre) forventer, at man i projektet får udarbejdet redskaber, der kan løse udfordringer og problematikker, som kan være svære at tage op. Pressefoto
Også Overgaard Gods er med i projektet. Direktør Kasper Henricksen (yderst til højre) forventer, at man i projektet får udarbejdet redskaber, der kan løse udfordringer og problematikker, som kan være svære at tage op. Pressefoto

Mentale pusterum i en travl hverdag

Landbrug er som bekendt store produktionsvirksomheder, hvor driften aldrig holder pause. Projektet skal udvikle værktøjer til at skabe de "huller" der skal til, for at kunne tænke nyt og få snakket om det, der er vigtigt.

- På Kokkenborg har vi en kultur om at løfte i flok. Mental sundhed handler om at drage omsorg for både sig selv og hinanden i arbejdslivet. Vi ser fokus på mental sundhed som en vigtig del af at være en attraktiv arbejdsplads, hvor både medarbejder- og dyrevelfærd er en kerneværdi, siger Dorte Himmelstrup, direktør hos Kokkenborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Verden forandres ved nye tanker

- Vi kan ikke forandre verden, hvis vi tænker og handler på samme måde. Vores mission er at sætte kreative værktøjer i spil som en naturlig del af arbejds- og hverdagslivet. Det udvikler vores hjerner, vores virksomheder og skaber engagement og glæde, fortæller den ene halvdel af TrinTrin, Trine Dueholm.

Trine Lerche Frøslev fortsætter

- Vi oplever i vores arbejde, at medarbejdere og ledere med en kreativ tilgang til opgaverne får øje på hinanden på nye måder. De ser nye kompetencer hos hinanden, får nye idéer sammen og oplever øget tillid til hinanden.

Lederne går forrest

Ved at opkvalificere lederne, give dem nye værktøjer og sørger for konstant fokus på den mentale sundhed, er det forventningen, at lederne bliver bedre til at tale om og få et større fokus på mental sundhed.

- Vi mener, at vi alle har ret til et arbejdsliv med trivsel, udvikling og mental sundhed. Vores mission er at få eksperimenter, kreativitet og nytænkning til at blive en naturlig del af arbejdslivet og at give ledere og medarbejdere fornyet tro på sig selv, deres idéer og deres faglighed. siger Trine Dueholm og Trine Frøslev.